U17 DM: Hurtige Lyseng-scoringer satte Brøndby igang igen

0
1388
Lysengs Emilie Rohde har bragt gæsterne foran. Foto: Steen Trolle
Lysengs Emilie Rohde har bragt gæsterne foran. Foto: Steen Trolle
Lysengs Emilie Rohde har bragt gæsterne foran 2-1. Foto: Steen Trolle

”Det var fortjent at Brøndby vandt, men vi er alligevel lidt skuffede”.

Sådan lød det fra IF Lysengs cheftræner Poul Højmose, da han gjorde status efter lørdagens U17 DM-kamp mellem Brøndby og IF Lyseng. Brøndby vandt 3-2 efter at have været foran 1-0, men Lyseng havde på et tidspunkt kurs mod sejren, da det lykkedes at score to gange indenfor få minutter i 2. halvleg.

”Brøndby vinder fortjent, men vi er rigtig godt med langt ind i anden halvleg og det udvikler sig til en rigtig spændende og intens kamp. Vi er den nye pige i klassen og vores intention er at få fodfæste mod de bedste hold i rækken og at få etableret os som midterhold. I det lys er det rigtig fint, at vi kan tage herover og tabe 3-2 og så være lidt skuffede,” sagde Poul Højmose.

Sasja Hansen bragte Brøndby foran 1-0 i 18 minutter inde i en 1. halvleg, som blev domineret af Brøndby. 10 minutter inde i anden halvleg fik Frida Schandorph udlignet til 1-1 og bare fem minutter senere gjorde Emilie Rohde det til 2-1 til Lyseng. Det skete på et tidspunkt i kampen, hvor Brøndby havde svært ved at få spillet til at hænge sammen. Men de to hurtige scoringer fik genstartet Brøndby, som i de næste ti minutter spillede op til noget at sit bedste, hvilket resulterede i scoringer af Anna Mogensen til 2-2 og Maria ’Mini’ Hovmark til slutresultatet 3-2.

Anna Mogensen (i midten) udlignede med et hovedstød for Brøndby.
Anna Mogensen stod for Brøndbys anden scoring, få minutter efter Lysengs føringsmål.

”Jeg synes, at vi er i kontrol et langt stykke ad vejen. Vi får virkelig arbejdet godt med de ting, vi gerne vil, og selv om vi kommer bag ud, så bevarer vi koncentrationen og fokus og går ikke i panik,” lød det fra Brøndbys cheftræner Kristian Mørch Rasmussen.

Med sejren er Brøndby nu på andenpladsen med 24 point, fire point efter topholdet Team Viborg, som søndag vandt 2-1 over KoldingQ. Dermed er der lagt op til et vaskeægte topopgør, når Brøndby på søndag rejser til Jylland for at møde netop Team Viborg.

Lyseng er på 12. pladsen med 10 point. Holdet møder i næste weekend OB, som søndag tabte hjemme til Fortuna Hjørring og dermed fortsat må nøjes med tre point på 13. pladsen – et point mere end lokalrivalerne fra Næsby, der lørdag fik en lussing på 0-8 ude mod Vildbjerg.

WEEKENDENS RESULTATER I U17 DM-LIGAEN:

  • Brøndby IF-Lyseng 3-2
  • Vildbjerg-Næsby 8-0
  • Varde-Hillerød 7-0
  • KoldingQ-Team Viborg 1-2
  • B.93/HIK/Ryparken-AaB 2-4
  • OB-Fortuna Hjørring 0-1
Frida Schandorph har udlignet for Lyseng. Foto: Steen Trolle
Frida Schandorph har udlignet for Lyseng. Foto: Steen Trolle
 Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
 Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
 Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
 Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle