DBU lemper lidt på 3F-licenskrav efter sparerunde

1
685
De sportslige krav er så godt som uændrede i den nye licensmanual for 3F Ligaen.
De sportslige krav er så godt som uændrede i den nye licensmanual for 3F Ligaen.
De sportslige krav er så godt som uændrede i den nye licensmanual for 3F Ligaen.

De sportslige krav er næsten uændrede, til gengæld bliver der lempet lidt på de organisatoriske krav til klubberne i 3F Ligaen i den kommende sæson.

Det fremgår af den licensmanual, som blev offentliggjort fredag.

DBU, der sidste år havde et underskud på 4,5 millioner kroner, har skåret i støtten til kvindesektoren, og det går også ud over klubberne, der får færre støttekroner. Derfor er det ikke længere et krav for at spille i 3F Ligaen, at en kommerciel leder skal være decideret ansat.

Der skal dog fortsat være en kommerciel ledelse i klubben, understreger formanden for DBUs kvindeelitegruppe Mette Bach:

”En kommerciel leder i klubben er afgørende for at klubben også kan tiltrække økonomi – der igen er en af grundstenene for at kunne skabe en stabil udvikling af klubbens organisation og ressourcer. Derfor er det fortsat et krav, som både vi og klubberne har ønsket at fastholde,” siger hun til dbu.dk

Den nye licensmanual er blevet til efter en evaluering og en ”dybdegående dialog” med klubberne. Der er enighed om, at et licenssystem er den rigtige vej til at løfte dansk kvindefodbolds bedste række, og kvindeformanden mener, at den nye manual peger fremad:

”Med de nye licenskrav går vi ikke på kompromis med det sportslige niveau, og arbejder fortsat målrettet sammen med klubberne på at løfte 3F Ligaen op til det niveau, vi mener den hører til. Det har været altafgørende for både os og klubberne at fastholde den positive udvikling, vi indtil nu har opnået både sportsligt og kommercielt,” siger Mette Bach Kjær til dbu.dk

Fristen for at søge licens til næste sæsons 3F Liga 10. marts 2015 kl. 12.00.

Den nye licensmanual kan læses her.

1 COMMENT

  1. Der er kun få fornuftige krav i DBU´s Licensbetingelser, nemlig de der beskytter spillerne resten er for det meste kun en hæmsko. det ville klæde DBU hvis de satte barren langt lavere så det sportslige var altafgørende for om klubberne spillede i ligaen.. det gælder for øvrigt osse herrene…. set i lyset af DBU organisationen evne til at få økonomien til at hænge sammen var det klædeligt hvis det ikke var økonomisk formåen der afgjorde hvordan der blev afviklet elite fodbold i DK