Nina Frausing Pedersen skifter fra Liverpool til Turbine Potsdam

0
1374
Liverpool Ladies hjemmeside offentliggjorde mandag, at Nina Frausing Pedersen skifter.
Liverpool Ladies hjemmeside offentliggjorde mandag, at Nina Frausing Pedersen skifter.
Liverpool Ladies hjemmeside offentliggjorde mandag, at Nina Frausing Pedersen skifter.

Landsholdsspilleren Nina Frausing Pedersen skifter fra engelsk til tysk fodbold. Nina Frausing Pedersen var i oktober med til at vinde det engelske mesterskab med Liverpool Ladies FC, men nu tørner den 23-årige forsvarsspiller ud for en af Tysklands bedste kvindeklubber, FFC Turbine Potsdam. Det bekræfter Liverpool på sin hjemmeside.

“Alle i Liverpool Ladies Football Club vil gerne takke Nina for hendes værdifulde bidrag i sidste sæson. Vi ønsker hende held og lykke i fremtiden,” skriver klubben.

I følge den tyske avis Märkischer Allgemeine var Nina Frausing Pedersen med til årets første træning i dag i Berliner-klubben. Avisen skriver, at hun har skrevet under på en kontrakt, der løber til sommeren 2016.

Nina Frausing Pedersen har en fortid i Skovbakken og har spillet på både U17- og U19-landsholdet. Hun skiftede til Liverpool i juni 2014 efter fire år i USA, hvor hun har spillet for California Golden Bears, der hører til University of California, og for Texas University.