Vejgaards kvinder vandt det Nordjyske Mesterskab

0
1096
På billedet ses Vejgaards udendørshold, der lige er rykket fra Kvindeserien ned i Jyllandsserien.
På billedet ses Vejgaards udendørshold, der lige er rykket fra Kvindeserien ned i Jyllandsserien.
På billedet ses Vejgaards udendørshold, der lige er rykket fra Kvindeserien ned i Jyllandsserien.

Den 4. januar blev det afgjort hvilke kvindehold, der skal deltage i dette års Jyske Mesterskab fra region 1. Efter de to første spillerunder så det ud til, at Fortuna Hjørrings 1. hold skulle løbe af med førstepladsen i puljen, og dermed det Nordjyske Mesterskab, men eftersom de havde nogle uventede pointtab i tredje runde, overhalede aalborgensiske Vejgaard B dem med to point. Det blev dermed Vejgaards kvinder, der tog guldet.

Til Jysk Mesterskab deltager to hold fra hver region, hvilket vil sige, at både guld- og sølvvinderene fra hver region skal deltage i Jysk Mesterskab. Fortuna Hjørring og Vejgaard B drager således til Gram Fritidscenter i Sønderjylland fra den 31. januar til den 1. februar.

Det er dog en del år siden, at man sidst har set et Nordjysk kvindehold som Jyske Mestre i A-rækken, så chancen, for at kvinderne i år tager en titel med hjem til Nordjylland, er ikke umiddelbart stor.

På billedet ses Vejgaards udendørshold, der lige er rykket fra Kvindeserien ned i Jyllandsserien. Øverst fra venstre: Poul Simonsen, Christina Johannesen, Tina Sørensen, Katrine Buhl, Amalie Levisen, Anne Bach, Gitte Jensen, Nikoline Jensen og Kim Johannesen. Nederst fra venstre: Luana Macedo, Astrid Levisen, Sissal Borgarlíð, Monica Steffensen, Louise Thomsen, Iben Dahl og Christina Simonsen