BGI Akademiet vandt inde-DM for efterskoler for femte gang i træk

0
1416
Nykårede Danmarksmester i Inde-DM.
Nykårede Danmarksmester i Inde-DM.
Nykårede Danmarksmester i Inde-DM.

Fodboldpigerne på BGI Akademiet, der ligger i Hornsyld ved Horsens, kan fortsat kalde Danmarks bedste efterskole til fodbold. Sidste år vandt BGI Akademiet både indendørs- og udendørs-DM for efterskoler, og i sidste weekend gentog de præstationen, da de vandt A-rækken ved Inde-DM for efterskoler, der blev afgjort ved et finalestævne i Hedensted. Det var BGIs femte inde-DM-guld i træk.

Der deltog 20 hold i finalestævnet. Alle holdene havde kvalificeret sig gennem kvalifikationsstævner rundt om i Danmark, og stævnet blev afviklet med både en A-række og en B-række for henholdsvis piger og drenge – dvs. 80 hold i alt.

B-rækken blev vundet af Lyngs, mens BGIs B-hold fik bronze.

BGI Akademiets A-hold med pokalen, som efterskolen har vundet for femte gang i træk.
BGI Akademiets A-hold med pokalen, som efterskolen har vundet for femte gang i træk.

BGI akademiets fodboldpiger gjorde rent bord i puljen med både A-holdet og B-holdet, hvor A-holdet vandt alle kampene med en målscore på 22–6, mens B-holdet også opnåede max. point og en målscore på 24-6.

I den efterfølgende kvartfinale vandt BGI´s A-piger en sikker sejr på 7-1 mod Han Herred, hvorefter der var lagt op til et drøn af en semifinale mod en af medfavoritterne til DM-titlen, EVN Nyborg. Helt så spændende som ventet blev semifinalen dog ikke. BGI-pigerne var over Nyborgspillerne fra første fløjt med et meget aggressivt pres, som førte til tre hurtige scoringer. Dominansen forsatte kampen ud og BGI-pigerne vandt sikkert med 7-1.

I finalen var der lagt op til et spændende lokalopgør med pigerne fra Vejle Idrætsefterskole, men igen virkede BGI-pigerne mest oplagt og tændte – og BGI pressede godt på og lagde ud med hurtigt spil og flere flotte scoringer og kom på 6-1, inden Vejle reducerede et par gange til sidst. Finalen endte dermed med en sikker sejr på 6-3 til BGI, hvorefter jublen kunne bryde løs hos BGI-pigerne over titlen som DANMARKSMESTER 2015 i indefodbold for efterskoler.

Glade bronzevindere. To af pigerne fra BGI Akademiets B-hold.
Glade guldvindere fra BGI Akademiet.
Bronzevindere.
Bronzevindere.