Medaljeregn over BSF: Tre guld, tre sølv og et sæt bronzemedaljer

0
814
BSFs U13-piger fejrer pokalen ved DGIs landsmesterskaber.
BSFs U13-piger fejrer pokalen ved DGIs landsmesterskaber.
BSFs U13-piger fejrer pokalen ved DGIs landsmesterskaber.

Pigerne fra Ballerup-Skovlunde Fodbold havde masser af medaljer med i taskerne, da de i weekenden vendte hjem fra stævner i Roskilde og Fredericia.

Ved DBU Sjællands “Final Indoor”-stævner i Roskilde Hallerne blev det til to sjællandsmesterskaber, tre sølv- og et sæt bronzemedaljer:

U13-1 piger: Guld- og sølvmedaljer i 7-mandsmål A-Finale
U13-2 Piger: Bronzemedaljer i 7-mandsmål B-Finale
U14-1 Piger: Guldmedaljer i 7-mandsmål A+B Finale
U15-1 Piger: Sølvmedaljer i Futsal A-Finale
U15-2 Piger: Sølvmedaljer i 7-mandsmål C-Finale

Samtidig deltog et hold fra U13-1-truppen i DGI’s landsmesterskaber i Fredericia. Her blev det til endnu et sæt guldmedaljer efter en finalesejr over FA København.

Om U13-pigernes mange medaljer fortæller BSF til FODBOLD FOR PIGER:

“Truppen var blevet delt i 3 forskellige hold, da der var to mesterskaber, der skulle spilles samtidig. To hold blev sendt til Roskilde Hallerne for at spille om Sjællandsmesterskabet. Efter mange spændende kampe sluttede mesterskabet i Roskilde med guld og sølv til pigerne fra BSF og bronze til Brøndby. Det ene hold gik endda igennem turneringen uden at sætte point til.

Lørdag og søndag spillede et stærkt BSF U13 hold DGI Landsmesterskab i Fredericia i selskab med 1200 andre fodboldspillere fra hele landet. Efter syv kampe, 3 i indledende pulje, i en mellemrunde pulje og en finalesejr på hele 7-0 over lokalrivalerne fra FA København kunne BSF U13 fortjent kåres som landsmestre. En virkelig flot præstation, hvor vinderne fra sidste år blev slået ud undervejs i turneringen”.

De stolte piger mødtes torsdag aften til træning og efterfølgende spisning, hvor de to mesterskaber og sølvmedaljerne fra weekenden blev fejret i klubhuset med holdkammerater, forældre og BSF Caféens hjemmelavede burgere.

U14-1 Pigerne fra Ballerup-Skovlunde Fodbold (foto: Anders V. Lundstedt, BSF)
U14-1 Pigerne fra Ballerup-Skovlunde Fodbold (foto: Anders V. Lundstedt, BSF)