13-årige Amalie med i international turnering hos AC Milan

0
1485
Amalie i forreste række sammen med holdkammeraterne i Milano. Foto: AC Milan
Amalie i forreste række sammen med holdkammeraterne i Milano. Foto: AC Milan
Amalie i forreste række sammen med holdkammeraterne i Milano. Foto: AC Milan

13-årige Amalie Littau, der er midterforsvarer på U14 1-holdet i Sundby Boldklub og en del af DBUs talentcenter Øst, havde i marts en fodboldoplevelse ud over det sædvanlige.

Sidste år var Amalie med på en af de sommercamps, som den italienske storklub AC Milan arrangerer i Danmark, og Amalie fik som afslutning på campen en invitation til at komme til Italien med alt betalt for at deltage i en international turnering på AC Milans træningsanlæg.

Der deltog i alt 400 spillere fra 33 lande i turneringen. Amalie og tre svenskere var de eneste piger i turneringen, og de blev fordelt på to hold.

“Det var en fantastisk oplevelse, fordi at man oplevede så meget forskelligt. For eksempel var vi inde på AC Milans stadion og se dem spille. Der var også et AC Milans museum og deres kæmpe Milan store butik på flere etager,” fortæller Amalie i en mail til FODBOLD FOR PIGER.

“Turneringen forløb således at nogle lande f.eks Albanien, Danmark, Sverige, England spillede imod et hold med børn fra andre lande. De var også en overdrevet fed tur, fordi at man både på campen og til turneringen blev trænet af tidligere AC Milan spillere. Vi boede på et super hyggeligt hotel, hvor at vi en aften tog ned receptionen og så Champions League med alle de andre børn,” fortæller Amalie.

Amalie (th.) og to af de svenske piger.
Amalie (th.) og to af de svenske piger.
Amalie i aktion under turneringen.
Amalie i aktion under turneringen.
Foto: AC Milan
Foto: AC Milan