BSF hentede to gange sølv ved Future Cup

0
956
Der fulgte en stor pokal med sølvmedaljerne til U13 1-pigerne fra BSF.
Der fulgte en stor pokal med sølvmedaljerne til U13 1-pigerne fra BSF.
Der fulgte en stor pokal med sølvmedaljerne til U13 1-pigerne fra BSF.

Der var to sæt sølvmedaljer med i bagagen, da Ballerup Skovlunde Fodbolds piger (BSF) mandag kom retur fra Gøteborg, hvor de har deltaget i den stærkt besatte påsketurnering Future Cup.

Både U13 1 og U14 1 hentede sølv, mens U15 1 måtte nøjes med en 10. plads. U13 1 var finalen mod svenske Växjö – en kamp der blev lidt for spændende set med BSF-øjne.

Stillingen efter den ordinære spilletid var 1-1, hvorefter finalen skulle afgøres med en straffesparkskonkurrence. Den vandt Växjö samlet med 5-4, og dermed var der sølv til BSF-pigerne, som deltog i deres første Future Cup.

U14-finalen var et rent dansk opgør mellem BSF og Sundby Boldklub. BSF havde vundet alle sine kampe og havde samlet scoret 21 mål i de første fire kampe. Men i finalen svigtede målmaskinen, og Sundby vandt med 2-0.

“Men set over hele turneringen var pigerne fra årgang 2001 gode repræsentanter for dansk pigefodbold. Fortjent pokal og sølvmedaljer med hjem til Ballerup,” skriver BSF.

BSF får dog snart mulighed for at få revanche mod Sundby. De to finalister fra Future Cup tørner nemlig sammen i den hjemlige U14-1 turnering den 23. maj.

BSFs U14 1-piger med sølvmedaljerne efter finalenederlaget til Sundby.
BSFs U14 1-piger med sølvmedaljerne efter finalenederlaget til Sundby.