DAGBOG FRA U19-LANDSHOLDET: Belgiske vafler, matchfixing – og en målmandstræner, der røg i græsset

0
982
Is og belgiske vafler i Maastricht.
Is og belgiske vafler i Maastricht.
Is og belgiske vafler i Maastricht.

U19-landsholdet er samlet 31. marts-10. april for at deltage i Elite Round i Holland, hvor holdet møder Slovenien, Tjekkiet og Holland i kampen om en plads ved sommerens EM-slutrunde i Israel. På turen til Holland skriver spillerne på skift dagbog til FODBOLD FOR PIGER. Sofie Karsberg og Emilie Henriksen, OB, skriver om tirsdag den 7. april:

Påskeharen havde fået lagt sine sidste påskeæg i går, og alle de påskeæg, som havde prydet receptionen, var væk, men dette betød også at i stedet for at blive gemt væk oppe på loftet, måtte vi igen spise nede i restauranten. Derfor var vi med friskpresset appelsinjuice i maverne klar til træning. Denne gang blev vi delt op, og de fleste måtte op på cyklen og restituere, mens nogen enkelte var så heldige, at de måtte træne.

Træning i fitness og på græs.
Træning i fitness og på græs.

Allerede i starten af træningen blev niveauet lagt. Vores målmandstræner Claes måtte indse, at han havde mødt sin overkvinde. Sofie Broch-Lips vælger at flække Claes i det ellers uskyldige spil ”kant”, og Claes måtte se sine yndlings fodboldstøvler ødelagte. De blev dog hurtige gode venner igen, og Sofie fik 3 flotte point i pointspillet for tacklingen.

Claes er stadig i live efter træningen .
Claes er stadig i live efter træningen .

Efter frokosten, hvor kvaliteten begyndte at minde mere om det, vi er vant til, når vi er af sted, stod den på hvile, inden vi skulle på sightseeing. Turen gik til Maastricht, hvor der var rigelig muligheder for at shoppe. Vi blev lidt forkælet, og fik lov til at vælge i mellem enten to kugler is eller en belgisk vaffel med softice. Derefter fik vi frie tøjler, og i sær de mange skobutikker i gågaden blev besøgt.

Da vi vendte snuden hjem igen, var der aftensmad, og derefter var der hygge på gangen, hvor det nyeste episode af Paradise blev set. Især en af os spillere forstår at nyde det gode internet ude på gangen og kan næsten altid findes derude.

Stampladsen blev fundet .
Stampladsen blev fundet .

Da vores kampe både i klubben og på landsholdet kan oddses på, havde vi et møde omkring matchfixing. Til mødet fortalte en repræsentant om, hvorfor man ikke skal matchfixe, og hvad man kan gøre hvis man bliver tilbudt det. Det mindede egentligt meget om det møde, vi havde i Aserbajdsjan. Herefter gik vi op i vores lille hule og holdte et møde omkring Holland. Mødet blev sluttet af med nogle forfriskninger og et par sjove klip fra youtube.

Ellers var der ikke andet på programmet end godnat, og vores holdleder Annies sædvanlige rundtur rundt på værelserne og sige godnat

Hilsen

Sofie Karsberg og Emilie Henriksen