DAGBOG FRA U19-LANDSHOLDET: Afrejse til Holland, hvor hotellet overrasker igen og igen

0
957
Naja og Stine.
Naja og Stine.
Naja og Stine.

U19-landsholdet er samlet 31. marts-10. april for at deltage i Elite Round i Holland, hvor holdet møder Slovenien, Tjekkiet og Holland i kampen om en plads ved sommerens EM-slutrunde i Israel. På turen til Holland skriver spillerne på skift dagbog til FODBOLD FOR PIGER. Stine Larsen, Brøndby, og Naja Bahrenscheer, BSF, skriver om torsdag den 2. april:

I dag torsdag, var det endelig rejsedag og efter et par dages samling i Brøndby gik turen mod Holland.

Vi startede dagen med at spise fornem morgenmad i Idrættens hus. Herefter var der for nogle et kort træningspas, mens andre holdt helt fri på grund af det hårde og vigtige program, der venter os den næste uges tid.

Efter det korte træningspas for nogle af pigerne, så havde vi et lille videoarrangement. Vinderne af denne videokonkurrence får tildelt hele 10 point hver i den store U19 pointkonkurrence der løber gennem hele U19-året. U19 pointkonkurrencen indebærer, at der i løbet af året afholdes større og mindre konkurrence, f.eks. MGP og den klassiske overlægger.Derudover får man 3 point for at blive kåret til kampens spiller og 5 point for turneringens spiller. Så derfor gælder det både om at være skarp på banen, men også uden for banen hvis man vil vinde denne pointkonkurrence.

På La Manga fik vi en mindre lektie der betød, at vi til denne tur skulle have en video klar, med overskriften ”Fra børnehave til U19 landsholdet”. Afgørelsen mangler stadig at finde sted, da vi mangler at se et par videoer.

U19 02042015 2Så gik turen over i Brøndbys cafeteria, hvor den stod på frokost inden bussen skulle pakkes og køre mod lufthavnen.

U19 02042015 3Flyveturen tog godt og vel en time og destinationen var Bruxelles, da vi skal spille alle vores kampe i Maastricht.

Køreturen fra Bruxelles lufthavn til Hotel Stein-Urmond tog alt for lang tid på grund af et større trafikuheld der stoppede kørslen fuldkommen. Derfor blev tiden slået ihjel med bl.a. kortspillet Agurk.

U19 02042015 4Det er ingen hemmelighed, at især os 96’ere har en del fordomme om Holland. Til 2. EM kval med U17 landsholdet for to år siden, udlignede Holland MEGET ufortjent (ifølge os selv) to minutter før slutfløjt og var dermed skyld i, at vi ikke kom til U17 EM. Dermed er denne tur også en perfekt mulighed for at få revanche, da vi igen møder Holland i tredje og sidste kamp.

Da vi ankom til hotellet og så det ude fra, så blev alle vores fordomme bekræftet… Det ligner noget Irland har lavet (altså mindre pænt og ligner lidt et fængsel). Men men men, vores fordomme omkring Hollands hoteller, mad og service kan vi godt pakke væk. Indvendig er hotellet helt anderledes end hvad vi forventede. Især badeværelserne er toptunede og ser splinternyt og modernet ud, hvem havde troet det?

U19 02042015 5På vej til aftensmaden overrasker hotellet endnu en gang. De har dyr! Midt i loungeområdet er der simpelthen et helt bassin fyldt med skildpadder.

U19 02042015 6Efter dette anderledes syn, så kommer vi ind restauranten og igen bliver vi positivt overraskede. En lækker buffet med lækre grøntsager, frugt og kød.

Efter alle disse dejlige overraskelser, som Holland indtil videre har budt på, så er det tid til at hoppe i seng og lade op til morgendagens program.

Godnat fra Stine og Naja