U17 DM: Hillerød storsejrede sig til forårets første point

0
700
Hillerøds U17 DM-hold, som mandag leverede sæsonens hidtil bedste præstation.
Hillerøds U17 DM-hold, som mandag leverede sæsonens hidtil bedste præstation.
Hillerøds U17 DM-hold, som mandag leverede sæsonens hidtil bedste præstation.

U17-pigerne fra Hillerød GI Damefodbold (HGI) fik mandag forårets første sejr, da det hjemme i Hillerød blev til en storsejr på hele 6-1 over Fortuna Hjørring.

I efteråret blev det 6-1 til Fortuna i den modsatte kamp i Hjørring, men mandag var billedet vendt på hovedet. Bortset fra de første ti minutter, var det HGI der styrede begivenhederne og efter 20 minutter kunne Lærke Tingleff gøre det til 1-0 med et velplaceret skud ude ved stolpen.

Det blev til yderligere to HGI-scoringer inden pausen, og i 2. halvleg fortsatte hjemmeholdet dominansen og gjorde det til både 4-0 og 5-0.

Fortuna Hjørring fik reduceret på et flot skud fra en spids vinkel, men kort før tid fik Fiona Leander banket sejren fast med sin anden scoring, da hun headede bolden i mål til 6-1.

“En fantastisk kamp af pigerne. Den nye spillestil er ved at være på plads, så der skal med sikkerhed nok komme flere point, til HGI i de kommende kampe.,” lyder det i HGI-referat fra kampen.

Hillerød har nu 14 point på 11. pladsen, mens Fortuna har 20 point på 8. pladsen. På lørdag skal Fortuna i kamp mod Lyseng, mens Hillerød skal prøve kræfter med topholdet Team Viborg.