Sundby U13 vandt Madsby Pigecup

0
1357

Sundby Boldklubs U13-piger gik hele vejen, da de i weekenden deltog i Madsby Pigecup, som er et af Danmarks største pigestævner

Sundby, der har hjemme på Amager, havde to hold med, og det lykkedes begge hold at komme med i søndagens A-slutspil.

“Søndag blev noget hård for B-holdet der på trods af at give alt hvad de havde, var en smule overmatchede. Det var dog en god oplevelse hvor pigerne fik mod på tilværelsen i selskab med og mod de bedste,” fortæller Sundby til FODBOLD FOR PIGER.

Til gengæld spillede A-holdet op med de bedste. Holdet var i pulje med Kolding og Silkeborg og efter 4-0 over Kolding og 0-0 mod Silkeborg var det målscoreren, der sendte Sundby videre til finalen, da Silkeborg  ”kun” havde slået Kolding med 2-0.

I finalen ventede Fortuna Hjørring, der tidligere på dagen slog B-hold med 6-0.

“Så vi vidste hvor god en modstander vi kom op imod. Pigerne leverede en fantastisk præstation og slog Fortuna med 1-0 i en medrivende finale hvor begge hold havde stor opbakning fra de mange hold der deltog for begge klubber,” skriver Sundby.

FOTO: Sundbys U13-piger, som her er fotograferet ved en tidligere lejlighed, vandt weekendens Madsby Pigecup i A-rækken.