AaB’s U14 piger vinder Future Cup 2016 i Gøteborg

0
1255

U14 pigerne fra AaB var et af mange danske hold, som i påsken deltog i den store Future Cup-turnering i Gøteborg. Og turen til det svenske, blev en stor succes for de nordjyske piger, som vandt U14-rækken.

De spillede sig gennem den indledende pulje med tre sejre og en samlet målscore på 21-0 over Mossens BK, Solängens BK og Västerås IK.

I semifinalen blev det til en sejr på 3-1 over Västra Frölunda, og i finalen, hvor modstanderne var Stenkullen, der også var ubesejret, blev det til en sejr på 4-1.

Om finalen, som startede med indløb og navneopråb af begge hold, skriver AaB:

“Kampen fløjtes i gang og efter ca. 5 min sætter pigerne sig på kampen og giver ikke meget til Stenkullen, hvilket fører til et halvlegsresultat på 2-0 til AaB. I anden halvleg har pigerne stadig spilovertaget og tilspiller sig en række chancer, som fører til yderligere to scoringer. Pigerne spiller sejren sikkert hjem med et slutresultat på 4-1”.

Herefter kunne AaB’s U14 piger kalde sig vindere af Future Cup 2016 med  en samlet målscore på 28-2.

”Det har været en fantastisk tur med mange gode oplevelser både på og udenfor banen. Pigerne har spillet rigtig flot fodbold, så vi er klar igen næste gang,” siger Minna Thomsen, AaB pigernes stolte træner.