Fire års arbejde sluttede med eventyr i Odense

0
1696

Forleden vandt U14-pigerne fra Tarup Pårup Idrætsforening (TPI) det jysk-fynske mesterskab. Det var kulminationen på fire års arbejde, som klubben selv beskriver som et eventyr. TPI har sendt denne artikel til redaktion@fodboldforpiger.dk:

Da pigerne fra TPI U14 Vest lørdag eftermiddag vandt finalen om det Jysk Fynske mesterskab, med 3–1 over Lyseng, sluttede et eventyr, som har været 4 år undervejs og med helt unikke oplevelser.

Det hele startede på U10 niveau, hvor Claus Poulsen fik samlet en flok årgang 2002 og lidt årgang 2003 piger sammen, som allerede spillede i klubben. I løbet af det næste halve år kom der tilgang til holdet af uprøvede spillere og fundamentet var åbenbart lagt til noget stort, som man ikke rigtig kunne se dengang.

Spillestilen var fra dag 1 ganske klar. Bold besiddelse og mod til at prøve ting af, man trænede til daglig. Vi forsøgte allerede på 7M niveau ikke at stå for meget offside i angrebet og holde en offside linje i forsvaret. Vi spillede bolden op fra forsvaret og så måtte vores modstandere vinde kampene på den måde de syntes var bedst. Holdet fik masser af ros fra modstandernes trænere, men vi tabte altid topkampene.

For 2 år siden skete der så det helt store gennembrud. For første gang trænede vi igennem hele vinteren 2 gange om ugen samt spillede træningskampe. De piger der ”ville lidt mere med fodbolden” lagde alle deres andre sportsaktiviteter på hylden og fokuserede på fodbold.

”I efteråret 2013 blev vi i en stærk fynsk U12M række, placeret som nr. 3. Da foråret var slut i 2014 var vi suveræne FM vindere med store sejre over de 3 andre tophold i slutfasen og med samme hold som i efteråret udtaler Claus Poulsen.

Nu var ”ilden for alvor tændt hos pigerne”, men i hvilken række skulle vores nye udfordring være? Det blev i en U13 drenge række og det halve år i drenge rækken står stadig som en stor milepæl for spillerne og træner teamet omkring alle aspekterne, ”at være en fodboldspiller”.

”Vi fik vores sejre i drenge rækken, men så sandelig også vores nederlag, men det var gode nederlag!”

I efteråret 2015 begyndte vi at flirte lidt med de jyske klubber. Fik skabt nogle uvurderlige kontakter i det jyske og fik spillet nogle træningskampe. Den første træningskamp i Erritsø står stadig ”mejslet ind i granit” på pigerne og træner teamet.

”Vi kom så små dronninger. Havde lige spillet i en drengerække og følte vi var et rigtig godt 8M hold i Danmark. Efter 5 minutter var vi bagud med 0 – 3”

Massiv pres og fuld fokus fra start Erritsø! Der fik vi vores første gode råd fra en jysk træner om parathed i JBU M-rækker og mærkede det selv på vores krop. Selvom vi kun endte med at tabe 2-4, så blev den start brugt efterfølgende til mange taktik møder og pigerne har faktisk været utrolig gode lige siden til, at være klar fra start!

Vi skrev til JBU om vi kunne komme med i en U13 M-række, men vi kom ”kun” på venteliste. Lige indtil 1 måned før turneringsstart regnede vi med 11M fodbold i en fynsk U14 række, men så kom der en fantastisk melding fra JBU – vi var inde i den jyske varme! Perfekt, da vi havde spillet rigtig mange træningskampe mod jyske M hold.

Det blev så starten til vores jysk/fynske eventyr, hvor vi har mødt rigtig mange gode hold. Specielt vores kampe mod Kolding Boldklub har altid været høj intense på banen og hyggelige udenfor banen!

Efter 2 sølvmedaljer efter Kolding Boldklub på U13M niveau og U14 Vest niveau, var vores klare mål for forårs sæsonen 2016 i U14 vest, at forsøge at vinde rækken som vores første mål og derefter at vinde det jysk/fynske mesterskab.

Vi vandt vores række med 9 sejre ud af 10 mulige og var klar til finalerne mod Aab og Lyseng.

At vi overlevede semifinalen i Aalborg med 10 timer på farten, silende regnvejr, sen ankomst til kampen, en generel dårlig spillemæssig dag for holdet og bagud med både 0-2 og 1-3 til midt i 2H, er ganske utroligt! Vi kom tilbage på 3-3, kom i omkamp som endte målløs og så vandt vi kampen i en MEGET nervøs straffesparks konkurrence. Pigernes, trænernes og ikke mindst forældrenes nerver kom på maksimalt overarbejde.

Nu ventede Lyseng i finalen og her var vi fremme i Tørring i rigtig god tid J

På en flot bane leverede begge hold en høj dramatisk og flot kamp for pigefodbolden. Der blev scoret 4 flotte mål i kampen, leveret flotte kombinationer, mange hårde duel spil og der blev kæmpet til sidste blods dråbe fra begge hold. På dagen var TPI lidt skarpere end Lyseng i den ende hvor målene scores og kunne trække sig ud af kampen med en 3 – 1 sejr.

Her 4 år efter opstarten på det hele, føltes det uvirkeligt, at kunne kalde sig et af landets bedste U14 hold, men på samme tid også en utrolig lettelse og stolthed.

Vi har fået tilført de rigtige 3-4 spillere til holdet, som påkrævet da vi kom til 11M fodbold, men TPI kan stadig prale af, at 75-80% af holdet er egen avl og det er vi meget stolte af!

Sæsonen 2015/16 har i det hele taget været en stor succes oplevelse på mange parametre.

TPI havde hele 11 spillere med til DBU samling indtil december 2015. Herfra gik 7 piger videre til forårets næste nåle øje. Vi fik til sidst udtaget 3 spillere til DBU U 15 Talentcenter Øst og det er vi som klub meget stolte af!

Vores U13 hold med 3 spillere fra U14 Vest og vores U14 hold, vandt Fyns største indendørs turnering mellem jul og nytår. Vores U14 hold endda i U15 rækken!

Vi vandt U14 pokalfinalen med 8–0 over Årslev. Desværre havde Faxe Kondi trukket sig som sponsor til landsfinalen, så en vores rigtige store mål, kunne ikke opfyldes.

Vi kom i U15 pokalfinalen, som vi tabte med 1–3 til favoritterne og vores venner fra Marienlyst.

ET EVENTYR ER SLUT, MEN ET NY STARTER EFTER SOMMERFERIEN!

TPI pigefodbold bliver slået sammen med Marienlyst i et samarbejde der skal styrke elite og bredde fodbold på hele Fyn. Vi bliver til Team Odense Q og det bliver et meget spændende og stærkt set-up, som vi glæder os til.

Der vil blive byttet lidt rundt på nogle spillere og pigerne/trænerne vil møde nye venner og omgivelser. Vi starter da bare på et nyt eventyr J