AaB U13 Vest sejrer over puljens nr. 1 Mejrup

0
1224

AaB var velforberedte og glædede sig til at møde topholdet Mejrup i weekendens kamp

Af AaB, Betina Kowalski

KLUBNYT

Dagens modstander var det suveræne tophold fra Mejrup, som inden dagens kamp havde maksimum point.

Fra kampens start af sætter AaB sig solidt på kampen. Der lægges et højt pres på modstanderen og Mejrup har ikke mange sammenhængende afleveringer i træk. Sammenspillet fungerer rigtig godt, og AaB spiller bolden rundt med højt tempo. Det var svært at se at dagens modstander havde max-point, for det var klart AaB, der var det bedste hold. Fuldt fortjent var AaB foran med 2 ved halvlegen.

Fra starten af anden halvleg kom Mejrup med fuldt pres på. De kom også frem til et par gode chancer og i den anden ende lurede Aab samtidig på en omstilling. AaB fik kæmpet sig tilbage i halvlegen og kunne fuldt fortjent sætte tre point på kontoen efter den bedste kamp indtil videre.