BSF spiller søndag træningskamp mod svenske Växjö DFF

0
1147

Klubnyt | Af web-redaktionen i Ballerup-Skovlunde Fodbold (foto: Lars Møller)

Søndag drager BSF 3F-Liga mandskabet en tur til Växjö,  hvor de skal spille mod en rigtig god modstander, som BSF har mødt 2 gange tidligere og med nederlag i begge opgør. De svenske piger er et meget spændende hold og har allerede tidligere i år været oppe mod dansk modstand, da de for 14 dage siden gæstede Brøndby IF. Brøndby IF vandt det opgør 3-2.

Cheftræner John Froman:
“BSF har indtil nu spillet fire træningskampe og med fin udvikling gennem alle kampene og kan vi få sat vores aftryk i den måde vi gerne vil spille på, er jeg sikker på det vil blive en god kamp for begge mandskaber, men også til de tilskuere der vælger at møde op til opgøret. Kampen afvikles på indendørs kunstbane og i forhold til vores egen, TopDanmark Hallen,  er denne hal endnu større og har tribune under tag.

 
Nogle super rammer om kampen og vi ser frem til et opgør, hvor vi foruden at tro på egne evner nok må forvente et vis pres, da hjemmeholdet er kendt for ekstrem offensivt pres. Det betyder vi skal være klar fra første fløjt, kende vores aftaler og så bringe vores hurtige offensive kræfter i spil. Vi har i vores foregående fire træningskampe scoret 20 mål og blot lukket 5 ind bag os.
 
Til opgøret i Växjö må vi se bort fra  A-landsholdskeeper Naja Bahrenscheer, der har arbejdet hårdt på at blive klar til Kvindelandsholdets træningsturnering i Algarve de kommende 14 dage. I morgendagens opgør bliver det også muligt at se den tidligere og nu tilbagevendte Michaela Schnack i aktion. Michaela er tilbage i BSF efter et par sæsoner i Brøndby IF”.
 Følg pigefodbold i BSF
Følg også pigefodbold i BSF på klubbens hjemmeside, Facebook, Instagram eller Twitter