Skovbakken inviterer til åben træning

0
927

Fodboldtalenter i Aarhus og omegn kan prøve kræfter med talentmiljøet hos Skovbakken Kvindefodbold her i februar. Klubben inviterer til åben prøvetræning på sine U16 og U18 DM-hold.

”Er du en talentfuld og ambitiøs spiller, som på sigt har drømme om at spille på klubbens 3F-liga hold, så kan det være nu, at muligheden er for at udfordre dig selv i et nyt miljø,” skriver Skovbakken i en invitation.

Klubben understreger, at træningen vil ske i tæt samarbejde med spillernes moderklub:

”Det er klubbens holdning, at prøvetræningen skal foregå i fælles dialog med moderklubberne, så vi i fællesskab sikrer at spillerne matches på deres rette niveau”.

Trænere, spillere eller forældre, der vil høre, kan kontakte Skovbakkens talentudviklingsansvarlige, Jens Djernes, på telefon 2023 3692 eller jensdjernes@hotmail.com