Sønderjyske U14-hold til fælles træning

0
1262

U14-holdene fra fire sønderjyske klubber var i weekenden samlet til fælles træning. Haderslev FK har sendt denne beretning fra fællestræningen:

Lørdag den 18. marts fik Haderslev FK U14 Vest pigerne mulighed for at træne med Jesper som er DBUś U14 talenttræner for Syd. Udover vores egne piger deltog også nogle rigtige dygtige piger fra Aabenraa, Dybbøl og Broager.
Træningen var bygget op omkring emnet pres og genpres. I hele 2 timer fik pigerne mulighed for at teste sig selv af mod nogle andre dygtige piger. Træningen og kampen til sidst viste at vi i Sønderjylland godt kan være stolte af niveauet på pigefodbolden. Vi tror på, at hvis vi en gang imellem samler de bedste piger fra de Sønderjyske klubber så kan vi være med til højne deres niveau men måske også fastholde dem i sporten da de på den måde får et tilbud mere end den normale klubtræning. Vores håb er i hvertfald at den lørdag kan være startskuddet til noget mere.