KoldingQ opruster med nye trænere og sponsor

0
1272

”På vej som topklub”. Sådan lyder sloganet for 3F klubben KoldingQ, og nu har klubben taget endnu et par skridt, der skal bringe den tættere på toppen.

KoldingQ har som den første 3F-klub indgået en sponsoraftale med den internationale sportsgigant Nike, og samtidig meddeler klubben, at den har ansat en ny cheftræner for 3F-holdet pr. 15. juli. Det drejer sig om Peder Petersen, der i nogle på har været træner for den norske klub Tromsøs elitekvinder.

Peder Petersen, kaldet PP, har P-licens, den højeste træneruddannelse, og har i Danmark været herretræner i bl.a. AGF og Randers og 3F-træner i Vejle.

”I PP har vi fundet en stærk træner der har lang erfaring med elite træning af både drenge og piger. Det er en træner fra allerøverst hylde og vi glæder os meget til den nye sæson,” siger sportschef JP Nielsen.

Rikke husted træner for KvindeserieVest

Ny træner i klubben er også Rikke Husted, som skal stå i spidsen for KvindeserieVest.

”I Rikke har vi fået en træner som selv har spillet 300 divisionskampe på aller øverste niveau, har A-træner licens og været mange årig DBU talent træner. Så det er jo ligeledes en forstærkning af vores ellers stærke setup,” siger JP Nielsen.

Signe Pries Andersen ny fysisk træner

Endelig har klubben hyret Signe Pries Andersen, tidl. DBU talenttræner og Brøndby-spiller, der oprindeligt kommer fra Kolding.

”Signe er vores nye Fysiske træner for U16 og U18 trupperne og skal sætte nye standarder for pigernes udvikling både som stærke fodboldspillere og atleter,” siger JP Nielsen.

Signe Pries Andersen får også ansvar for morgentræningen på Brændkærskolen af eliteklasseeleverne.

”Vi har gang i mange spændende ting i KoldingQ, og der kommer flere tilgange af spændende personer i den nærmeste fremtid,” lyder det fra KoldingQs sportschef.