Nanna Christiansen om EM: Jeg håber at blive stamspiller

0
1285

Det kommende EM er lige om hjørnet, og Nanna Christiansen har brugt det meste af foråret på at forberede sig til slutrunden. Hun håber, at det fører til en fast plads i start-11´eren.

Af Sophie Lysholt

Om kort tid bliver truppen til EM offentliggjort, og mange danske spillere venter i spænding. Nanna Christiansen er en af dem, der er sikker på en plads i truppen, men det er svært at spå om, hvad hendes rolle bliver på holdet.

”Jeg har nok en plads i truppen, men derfor er min måde at leve i hverdagen stadig total rettet mod EM, fordi jeg gerne vil præstere på højeste niveau, så jeg får en startplads på holdet.”

27- årige Nanna Christiansen spiller til daglig i Brøndby, hvor hun er topscorer og en af de bærende kræfter på midtbanen. Med sine 77 A-landskampe og to tidligere A-slutrunder er hun også en af landsholdets mere rutinerede. Det giver overskud til både at yde en indsats på- og uden for banen.

”Jeg har været med til slutrunder før, og det betyder, at jeg ved en del om, hvordan det foregår til sådan et EM. Det gør også, at jeg bidrage med godt humør og sørge for at vi hygger os uden på banen. Men det er selvfølgelig vigtigst at præstere på banen, så jeg er med til, at holdet får et rigtig godt resultat.”

De seneste mange måneder har Nannas fokus stort set kun været på EM. Ud over at arbejde hårdt på træningsbanen og i styrkelokalet, har hun også valgt kun at arbejde på deltid, så der har været tid til træning. Det kan til tider godt være en hård proces at træne op til en slutrunde, fordi det hele handler om fodbold.

”Mange snakker om, at en slutrunde er hård. Jeg tror mere, det er optakten der er hård. Man skal i fysisk topform, og man gør alt for at vise, at det er EM det handler om, men samtidig ved man ikke, om man er med i truppen, om man er en starter eller på bænken. Når først slutrunden er i gang, så er det jo det største, en fodboldspiller kan opnå,” forklarer hun.

Udover at præstere godt både personligt og med holdets vegne, har Nanna Christiansen også en lille drøm om at resten af fodbold Europa ser, hvad hun kan.

”Det er en fantastisk mulighed for at vise sit fodboldtalent frem for resten af Europa. Jeg har kontrakt med Brøndby et år mere, men jeg kan alligevel godt lide tanken om, at man kan blive en attraktiv spiller for andre klubber.”

Holdet drager mod Holland den 11. juli, og de spiller den første kamp den 16. jul