Store og små talenter årgang 2002-04 efterlyses

0
1259

KLUBNYT: Store og små talenter årgang 2002-04 efterlyses.

 Af FC Damsø

I Københavns eneste rendyrkede pigeklub FC Damsø har man fra årsskiftet etableret en U16 afdeling, som omfatter klubbens dygtigste spillere i årgangene 2002-04.

Det unikke ved at samle 3 årgange i samme afdeling er at klubben har 2 11M hold tilmeldt forårets turnering, hvilket giver mulighed for at alle klubbens spillere, trods forskelle i niveau, kan få lov at spille 11M fodbold.

Holdene er i forårssæsonen indplaceret i Øst (2) rækken på Sjælland og M-rækken i Kbh., og træner 3 hhv. 2 gange om ugen, allerede fra 8. januar.

Selvom vi går på banen for at vinde, har vi også fokus på et godt sammenhold, på og udenfor banen, med træningslejre og ture til stævner i ind- og udland.

Kunne du have lyst til at komme til en prøvetræning eller to er du velkommen til at kontakte ungdomsformand Anker Thisted på mobil 40189507, eller at dukke op til en træning, bedst om onsdagen, kl. 17.30-19.00