Lyseng stjal tre point fra Kolding i U18 DM

0
1288

Søndag eftermiddag bød kun på en enkelt kamp i U18 DM-ligaen, men det endte til gengæld også med at blive en spændende en af slagsen. Overraskende endte Lyseng med at slå U18 DM-ligaens tophold KoldingQ med 2-1. Læs om kampen her:

Af Andrea Signe Trolle

KoldingQ har haft et suverænt efterår, hvor holdet kun har tabt en enkelt kamp og spillet en enkelt uafgjort, men allerede i forårssæsonens første kamp tabte holdet point mod Fortuna Hjørring. Men det fik topholdet ikke rettet op på i efter søndagens opgør mod Lyseng, som endte med en 2-1 sejr til Lyseng.

Der skulle ikke gå mere en 13 minutter før Lyseng-spiller Cecilia Bjørnholdt Lundstrøm kom på tavlen og sendte hjemmeholdet i front med 1-0. 25 minutter senere var det igen Cecilia Bjørnholdt Lundstrøm, der var på pletten, og sendte sit hold foran med 2-0 over ligaens nummer 1.

Et kvarter før tid kom KoldingQ for alvor tilbage i kampen, da Mathilde Anna Sterndorf scorede til 2-1, men det var ikke nok til, at gæsterne fra Kolding fik point med hjem. Dermed kunne Lyseng-spillerne gå på skole-påskeferie med en sejr over topholdet bag sig.