Kneben 1-0 sejr til Fortuna Hjørring i slutspillet

0
1144
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fortuna Hjørring kan glæde sig over, at Frederikke Thøgersen fandt målnæsen frem i anden halvleg i søndagens kamp mod BSF. Det blev nemlig til en kneben 1-0 sejr til Fortuna Hjørring, der dermed fastholder springet ned til Brøndby på fem point.

Af Andrea Signe Trolle

Fortuna Hjørring har ligget i toppen af slutspillet hele vejen igennem og det blev der heller ikke ændret efter søndagens kamp, hvor Fortuna Hjørring tog imod BSF på Nord Energi Arena klokken 14.

Tilskuerne skulle til gengæld vente helt til anden halvleg før der blev et mål at se. I det 57’ minut fik Frederikke Thøgersen endelig sparket bolden i kassen efter en assist af Sara Gedsted Thrige Andersen. Det blev kampens eneste scoring, men det var også nok til at sikre Fortuna tre point, så de fastholder springet ned til Brøndby på fem point.

Nu kan spillerne fra begge hold til gengæld glæde sig over, at de får muligheden for at puste ud og samle nye kræfter over næste weekend. Der er nemlig pause i 3F slutspillet på grund af pokalfinalen mellem KoldingQ og Brøndby IF, som spilles Store Bededag.