Stor aften på Viborg Stadion

0
2365

Vestsjællands Idrætsefterskoles fodboldpiger var mandag aften til Landskamp i Viborg

Det var en kæmpe oplevelse, som afslutning på vores sæson. Det, at vi sammen tog afsted for at bakke op om de danske kvinder. Det var en kamp, hvor spillet fungerede optimalt. Tilskuerne var i top, og Danmark endte med en sejr.” sådan lyder det fra Anne, der er elev på Vestsjællands Idrætsefterskole efter aftenens kamp.

Pigerne tog allerede afsted fra skolen kort efter middag for at overvære Kvindelandskampen Danmark – Ukraine.

Velankommet til Viborg, lige til kampstart, var pigerne i et fantastisk humør og klar til at støtte Kvindelandsholdet.

Godt dansk spil fra starten
Det var super fedt, at se den måde de danske kvinder spillede på, fordi der var så god kommunikation og bevægelse i deres spil, så det fik en fantastisk sammenhæng, hvilket også førte til en velfortjent sejr!” siger Sonja med stolthed i stemmen. Kvindelandsholdets spillestil er accepteret og særdeles godkendt af pigerne.

Mega fed stemning på stadion
”Der var mega fed energi på stadion, og det var fedt at se at der var så mange der bakkede op om det danske kvindelandshold” konstaterer Agnete, der er pigernes dygtige målmand.

Stemningen på stadion denne aften var helt i top, og der var ingen tvivl om, at Kvindelandsholdet fortjente denne massive opbakning fra over 5000 tilskuere.

”Det var en helt vild kamp at overvære, fordi man, som altid når man ser det live, virkelig fik den gode stemning med”,   slutter Sonja aftenen af med at sige.

Pigerne fra Vestsjællands Idrætsefterskole tager stolte og glade fra Viborg efter en fantastisk Kvindelandskamp.