To danske spillere på UEFAs U19 All Star-hold

0
1439

Brøndbys Sofie Svava og BSFs Sarah Jankovska med på turneringens hold ved sidste måneds U19 EM i Schweiz

Det danske U19-landshold nåede semifinalen ved U19 EM i Schweiz, der sluttede i sidste uge. Og to danske spillere leverede så stærk en præstation under EM, at de efterfølgende er blevet udvalgt til Turneringens Hold, som eksperter fra UEFA har sammensat.

Det drejer sig om Brøndbys Sofie Svava og BSFs Sarah Jankovska. De to danskere har fået en plads i henholdsvis forsvaret og midtbanen på turneringsholdet, som ellers domineres af spillere fra de to finalemodstandere, Spanien og Tyskland.

Desuden er der to danskere med blandt reserverne på holdet: KoldingQs målmand Lene Christensen og Sara Holmgaard fra Fortuna Hjørring.

De 11 spillere på Turneringens Hold er disse:

Målmand

María Echezarreta (Spanien & Oviedo Moderno)

Forsvar

Anna Torrodá (Spanien & Barcelona)

Sofie Svava (Danmark & Brøndby)

Lisa Ebert (Germany & FFC Frankfurt)

Vanessa Panzeri (Italy & Juventus)

Midtbane

Sydney Lohmann (Tyskland & Bayern München)

Rosa Marquez (Spanien & Real Betis)

Sarah Jankovska (Danmark & BSF)

Géraldine Reuteler (Schweiz & Luzern)

Angreb

Olga Carmona (Spanien & Sevilla)

Paulina Krumbiegel (Tyskland & Hoffenheim)