Dansk landstræner er klar til VM

0
2018
Kenneth Heiner Møller har siden januar været cheftræner for Canadas kvindelandshold, som søndag kvalificerede sig til VM. Arkivfoto

Kvindelandsholdets tidligere træner Kenneth Heiner-Møller er nu cheftræner for Canada, som søndag kvalificerede sig til VM 2019 i Frankrig

Det danske kvindelandshold skal ikke med, men næste sommers VM i Frankrig bliver ikke uden dansk deltagelse. Den tidligere danske landstræner Kenneth Heiner Møller er i dag landstræner for Canadas kvinder, og de har netop kvalificeret sig til VM-slutrunden med en sejr på 7-0 over Panama.

“Jeg er meget glad. Kvalifikationen er det eneste vi har haft fokus på indtil i dag, så nu skal vi slappe lidt af og så skal vi sætte os et nyt mål,” siger Kenneth Heiner-Møller til canadasoccer.com.

JUBEL PÅ TWITTER: Canada jubler over kvalifikationen på Twitter.

Forud for søndagens kamp mod Panana har canadierne vundet 2-0 over Jamaica, 12-0 over Cuba og 3-1 over Costa Rica.

Kenneth Heiner Møller har været cheftræner for Canadas kvinder siden januar 2018. Forinden var han i to år assistent for cheftræner John Herdman.

Kenneth Heiner Møller var dansk landstræner fra 2006 til 2013, hvor han var med til at hente bronzemedaljer til Danmark ved EM i Sverige.

“Nu skal vi slappe lidt af og så skal vi sætte os et nyt mål”

Kenneth Heiner-Møller, landstræner, Canada