U18 DM: Hattrick af Sofie Lundgaard sikrede storsejr til Aab

0
740
Sofie Lundgaard bankede 3 kasser ind i tirsdagens kamp.

Tirsdag aften stod den på kamp mellem Aab og Vildbjerg i U18 DM. Kampen blev en målrig en af slagsen og endte med en 5-1 sejr til Aab. Aab’s Sofie Lundgaard scorede 3 kasser og blev den helt score heltinde. Læs mere om kampen her.

Af Signe Holt Andersen

Efter en helt almindelig tirsdag med skole og/eller arbejde stod den på kamp for Aab og Vildbjerg i U18 DM. Kampen blev spillet på Aab’s anlæg under kolde vejrforhold. Heldigvis fik tilskuerne masser af mål at varme sig på. Kampens resultat blev nemlig 5-1 til Aab.

Kampens første mål blev scoret af Aab’s Cornelia Kramer, som efter 34 minutters spil kunne bringe hjemmeholdet foran. 5 minutter senere kunne Julie Laursen gøre det til 2-0, hvilket også var stillingen efter 1.halvleg. I starten af 2. halvleg kunne Vilbjergs Kirstine Roland Lykke reducere til 2-1.

2.halvlegs helt store oplevelse blev Sofie Lundgaard. Hun scorede nemlig et vaskeægte hattrick, og blev dermed kampens helt store profil. De 3 mål faldt efter henholdsvis 53, 72 og 80 minutter. Dermed kunne hjemmeholdet gå fra banen med en storsejr på 5-1.  Sejren betyder, at Aab nu ligger nummer 10, mens Vildbjerg ligger nummer 8.

I weekenden skal begge hold igen i spil. Aab spiller lørdag på udebane mod FC Thy Piger – Skyum, mens Vildbjerg lørdag drager helt til BSF. Alle hold i U18 DM skal i spil i weekenden, så der er lagt op til en spændende spillerunde inden den kommende vinterpause snart står for døren.