Natasha Shirazi skifter fra B93 til Farum BK/FCN

0
2078
Natasha Shirazi er klar til at tørne ud for Farum BK/FCN.

Farum BK/FCN er klar med endnu en forstækning forud for forårets kampe i Kvalifikationsligaen. Offensivspilleren Natasha Shirazi kommer fra B93, som hun var med til at spille op i 3F Ligaen og som er direkte modstander i Kvalifikationsligaen

Onsdag forstærkede de sig med den tidligere landsholdsspiller Camilla Kur, og torsdag kan ambitiøse Farum BK/FCN så melde om endnu en forstærkning forud for forårets vigtige kvalifikationsspil til 3F ligaen. Det er Natasha Shirazi, der skifter fra en anden af de seks kvalifikationsligaklubber B93, hvor hun har spillet 3F Liga i efteråret.

“Det virker så professionelt alt sammen. Det er fedt at mærke som kvindespiller, og med
de rammer føler man det virkelig som ligestilling,” siger Natasha Shirazi i en pressemeddelelse om valget af Farum BK/FCN.

22-årige Natasha Shirazi startede med at spille fodbold i Skjold og B 93 men har været omkring BSF, inden hun i foråret vendte retur til B 93 og var med til at hjælpe klubben op i 3F Ligaen.

“Jeg skifter, fordi jeg på sigt ser større perspektiver her i en klub, der tydeligvis vægter
kvindefodbolden højt og kan tilbyde så fine faciliteter. Det er et fedt stadion, som jeg
glæder mig til at prøve at spille på, siger hun og fortsætter:

“Jeg skifter, fordi jeg på sigt ser større perspektiver her i en klub, der tydeligvis vægter
kvindefodbolden højt”

Natasha Shirazi om sit skifte fra B93 til Farum BK/FCN

“Føles som ligestilling mellem mænd og kvinder”

“Med de rammer, vi får at spille og træne under, føles det som ligestilling mellem
mændene og kvinderne, selv om økonomien ikke er den samme. Og så tiltaler det mig også med alle de professionelle folk, der tilknyttes holdet. Det er man ikke så vant til i
kvindefodbold, og det er fedt at mærke som kvinde,” siger Natasha Shirazi.

Den nye FCN-spiller beskrives som hurtig og udfordrende i sit spil. Hun kan spille alle offensive pladser på holdet.

Læs også: Camilla Kur skal spille Farum BK/FCN op i 3F-ligaen