Dobbelt guld til BGI ved DM-kval-stævne for østjyske efterskoler

0
2081
BGI akademiets ”guldpiger” set fra venstre bagerst: Anna Fich, Sofie Nielsen, Joanna harbo, Julie Schneider, Emma Sørensen, Freja Jensen, Jeanette Christensen og Laura Sandberg. Forrest fra venstre: Mie Degn, Wissal Essaghir, Ida Adler, Lære Holm og Norah Larsen. Fraværende pga. sygdom var Line Madsen.

BGI akademiets  A- og B-hold er klar til DM-finalen for efterskoler efter finalesejre i kval-stævnet for østjyske efterskoler

Af BGI akademiet

Fodboldpigerne fra BGI akademiet spillede sig til dobbelt guld til det det store efterskolestævne, som blev afviklet i en helt fantastisk kulisse med masser af opbakning på lægterne. Eleverne havde en fantastisk fodbolddag med masser af gode oplevelser både på og uden for banerne.

Sportsligt var BGI´s fodboldpiger suveræne i puljekampene i både A-rækken og B-rækken, hvor begge hold vandt alle deres fem puljekampe. Herefter var der kvartfinaler på programmet. Pige A vandt sikkert 6-0, mens Pige B måtte ud i en nervepirrende omkamp til først scorede mål, inden semifinalepladsen var sikret.

Pige B vandt en tæt semifinale med 3-2, mens holdet i finalen vandt sikkert over Silkeborg Efterskoles fodboldpiger med en flot sejr på 5-1. Dermed var mesterskab og guldmedaljerne var sikret.

Pige A vandt overbevisende deres semifinale over Hou med hele 8-1, inden BGI-pigerne i finalen sikrede sig pokalen og mesterskabet med en suveræn præstation. Det blev en flot 8-0 sejr i finalen over Århus.

Også BGI-drengene gjorde sig flot bemærket, da de vandt drenge A-rækken.
Det var et stolt trænerteam, der kunne ønske BGI eleverne tillykke med en flot sportslig indsats og kunne tage hjem med de tre mesterskaber og kvalifikationen til “Inde DM”.

”Nu ser vi frem til onsdag den 27-02, hvor der skal spilles om det årlige danmarksmesterskab, som BGI har vundet hele seks gange inden for de sidste otte år. Vi har stolte traditioner at leve op til, og vi glæder os allerede til finalestævnet. Kvalifikationsstævnet var en stor sportslig succes for os. Pigerne blev bare bedre og bedre i løbet af stævnet. Men det var også en fantastisk efterskoledag med masser af samvær med andre efterskoler, hvor fodbolden, fællesskab og kammeratskab på tværs af skolerne var med til at skabe en dejlig dag for alle deltagerne”, siger træner og leder på BGI akademiet, JP Nielsen.