Mød U16-landsholdet: Emma Veletanlic, KoldingQ

0
2447
Emma Veletanlic fra KoldingQ.

Tirsdag den 2. juli spiller U16-landsholdet sin første kamp ved Open Nordic Tournament i Sverige. 20 spillere er udtaget til det danske trup. I denne serie kan du lære spillerne at kende. I dag: Emma Veletanlic fra KoldingQ

Navn: Emma Veletanlic

Alder: 16 år

Nuværende og evt. tidligere klubber: KoldingQ

Position på banen: Midterforsvar/midtbane

FODBOLD:

Hvornår begyndte du at spille fodbold – og hvorfor blev det fodbold?

Jeg startede med at spille fodbold da jeg var 5 år – efter at have spillet håndbold og fodbold i mange år, kom jeg til en alder, hvor der ikke var tid til begge ting. Jeg skulle vælge og det blev så fodbold, da jeg nok altid har haft det sjovest på fodboldbanen.  

Din største fodboldoplevelse indtil nu?

Det må nok være da jeg fik debut på landsholdet.

Hvad er dine styrker som spiller?

God i pasningsspillet, godt overblik og et godt skud.

… og hvad er dine svagheder?

Vendinger om egen akse og acceleration. 

Hvad er dit fodbold-mål i 2019?

Komme på U17 landsholdet og fortsætte med at udvikle mig i klubben.

… og hvad drømmer du om på længere sigt?

Komme til udlandet og spille samt spille for A-landsholdet.

Hvem er dit idol som fodboldspiller?

Sergio Ramos

Er du fan af et fodboldhold – og hvilket?

Ja – Real Madrid.

Har du et ritual i forbindelse med kampe – og hvilket?

Ja – Jeg går altid ind på banen med min højre fod først!

Hvilke fodboldstøvler spiller du i?

Nike Tiempo og Nike Mercurial.

I skal til Nordic Open Tournament – hvordan tror du I klarer jer?

Vi har et godt hold, så jeg tror på, vi kan ende i toppen, men det kræver vi alle leverer 100%, da vi skal møde stærke nationer.

Emma i aktion for KoldingQ.

NÅR DU IKKE SPILLER FODBOLD:

Hvilken skole/uddannelse og klassetrin går du på?

Jeg har lige afsluttet 9. Klasse på Brændkjærskolen i Kolding, og starter på International Business College (HHX) her til sommer.

Når du virkelig skal slappe af, hvad laver du så?

Så ligger jeg i min seng og ser en god film/serie.

Din yndlingsserie eller -program på tv lige nu?

Er helt vild med Netflix serien ”Quicksand”. Derudover elsker jeg at se Robinson Ekspeditionen.

Favoritferiested?

Kroatien.

Livret?

Pizza