Ni måneder med fodbold og spansk i Barcelona

0
3597
Barcelona Training løber fra september og ni måneder frem.

Barcelona Training, der er partner med FC Barcelona, arrangerer ni måneders ophold i Barcelona, hvor du lærer spansk og træner med en lokal klub

Et år med fodbold og spanskundervisning i den catalanske hovedstad Barcelona. Det er konceptet hos firmaet Barcelona Training, som henvender sig til unge spillere i Norge og Danmark.

Opholdet koster 132.000 kroner, som dækker halvpension, sprogskole, fitnessprogram, et obligatorisk lægetjek, FIFA-papirer og spillerlicens.

Og så dækker beløbet også transport til og fra en fodboldklub i Barcelona-området. For som led i opholdet, tilknyttes man et lokalt fodboldhold, der svarer til ens niveau. Her træner man og spiller kampe i weekenden.

”Vi vil arbejde for at finde den perfekte klub, hvor du kan spille en hel sæson og som vil passe til dine individuelle færdigheder og sportslige niveau. Denne mulighed vil give dig et indblik i, hvordan man spiller fodbold på den mest professionelle måde,” lyder det på Barcelona Trainings hjemmeside.

I følge Anna Beltrán fra Barcelona Training vil en spiller, der har niveauet til den bedste spanske række, blive tilknyttet et hold på højeste niveau. Blandt de klubber, som Barcelona Training samarbejder med, er FC Barcelona.

Barcelona Training retter sig mod spillere på 16-20 år. Under opholdet bor spillerne sammen i villaer med otte personer i hver nord for Barcelona. Herfra går de til spanskundervisning og fitness om formiddagen, og de transporteres til og fra den fodboldklub, hvor de træner.

Transport mellem København og Barcelona er for egen regning.

Du kan læse mere om Barcelona Training her.

Denne artikel er blevet til efter en henvendelse fra Barcelona Training. Den er alene baseret på oplysninger fra Barcelona Training.