MIT EFTERSKOLELIV: Anna Clara Neumann Smidt, Silkeborg Efterskole

0
3607
Anna Clara Neumann Smidt (tv.) med Winnie Fonnesbech Dyrvig, som hun har delt værelse med på Silkeborg Efterskole.

Overvejer du at tage på idrætsefterskole? I serien MIT EFTERSKOLELIV fortæller fodboldspillere fra en række af landets bedste idrætsefterskoler om efterskoleliv, fodboldtræning og valg af skole. I dag: Anna Clara Neumann Smidt, Silkeborg Efterskole

Navn: Anna Clara Neumann Smidt
Alder: 17 år
Hjemby: Lystrup, Aarhus
Efterskole: Silkeborg Efterskole
Klub / række: Med linjen er det liga 2 i efterskolerækken
Position på banen: Midtforsvar, højre forsvar

Derfor valgte jeg at tage på efterskole:

Jeg havde egentlig ikke regnet med at skulle på efterskole i 10. Jeg havde altid tænkt, jeg bare skulle direkte på gymnasiet. Men så pressede mine forældre mig til bare i det mindste komme ud og se en efterskole, og det blev så den jeg går på nu. I stedet for og tage ud og se på flere, valgte jeg den med det samme, fordi den indeholdte det jeg søgte, og det ville nok bare blive endnu mere forvirrende, hvis jeg så flere. Jeg er rigtig glad for det, og har ikke fortrudt en eneste gang, at jeg tog afsted, selvom det til tider har været udfordrende at være omgivet af så mange på en gang.

Anna Clara Neumann Smidt og Winnie Fonnesbech Dyrvig, der har delt værelse på Silkeborg Efterskole.

Derfor blev det Silkeborg Efterskole :

Den ligger 40 minutter væk fra hvor jeg bor. Og så kendte jeg en de gik der for et par år siden, som har talt godt om den. Og så havde de en fodboldlinje, og det var den linje jeg gik efter, så derfor valgte jeg Silkeborg Efterskole.

Det bedste ved at være på efterskole:

Det bedste ved at være på efterskole må nok være, at man aldrig er alene. I starten var det helt klart det hårdeste og sværeste, men nu er det blevet det bedste. Hvis man keder sig, er der helt klart også nogen andre der keder sig, og så kan man kede sig sammen. Og det bliver næsten aldrig for meget i længden, men ellers kan man bare tage hjem i weekenderne og trække stikket. Der er altid nogen, der er med på at lave et eller andet, om det så bare er at tage en lur eller spille et spil er lige meget, og det tror jeg, jeg kommer til savne rigtig meget, når jeg er færdig.

En anden god ting er, at man står rigtig meget på egne ben, ift. rengøring, tøjvask og bare holde styr på mange ting. Og det har været rigtig fedt få en smagsprøve på, synes jeg. Så ved jeg bedre hvad det er, når det engang bliver aktuelt igen.

Nævn en stor oplevelse fra dit år på efterskolen:

Jeg vil sige begge vores rejser på skolen har været rigtig gode! Også bare sådan nogen ting vi er fælles om, som f.eks vores elevfester, og en messe vi har haft. Der har været rigtig mange gode og sjove, så det er svært lige og udpege en.

Hvordan bor I – og hvordan går det?

Vi bor tre på hvert værelse. Det er overraskende nemt, men det er nok også fordi at vi alle tre kan snakke med hinanden på mit værelse. Vi hjælper alle til med rengøringen, og er gode til at respektere, hvis en af os har brug for ro et tidspunkt på dagen. Men tre personer er helt klart en god ting, for to er bare for lidt, og specielt hvis de to ikke kan med hinanden. Og fire tror jeg vil blive for mange, specielt hvis arealet på værelset er det, som vi har på min efterskole. Så derfor synes jeg tre er rigtig passende, og heller ik noget, som man overhovedet skal frygte.

Fodboldtræningen på efterskolen – hvad har den givet dig?

For det første har den givet mig nye bekendtskaber. Jeg er super glad for alle de skønne piger jeg har mødt på min linje. Og jeg synes også vi kender hinanden på en anden måde. Det havde jeg ikke regnet med inden, at vi ville få sådan et godt sammenhold, fordi det ikke er specielt meget tid vi er sammen, og så alligevel. Jeg er også helt klart blevet bedre på alle punkter. Og jeg havde heller ikke forventet så meget fremgang, men det er nok pga niveauet på linjen, og den seriøse træning vi har formået at dyrke.

Din plan efter efterskolen:

Efter efterskole skal jeg på gymnasium (STX) som ligger 5 km fra jeg bor. Jeg ved endnu ikke om jeg får tid til at spille fodbold, men hvis der bliver, vil jeg helt klart gerne. Men det bliver nok bare ikke lige så mange gange, som det er lige nu her på efterskolen.

Hvad vil du sige til andre fodboldspillere, der overvejer at tage på efterskole?

Jeg synes helt klart at du skal tage på efterskole. Jeg kan ikke andet end at anbefale det. Du kommer til og lære så mange nye mennesker og kende, som du ikke kan andre steder. Du når og lære dem vildt godt på de ti måneder, fordi I er sammen hver dag. Du bliver udfordret og kastet ud i mange svære ting, hvor du så opdager, at du kan meget mere, end du selv går og tror! Selvom du tror du ikke kan blive bedre til fodbold, end du er lige nu, så tager du fejl. For trænerne på efterskolen er rigtige dygtige og går efter at lære spillerne mest muligt, og laver træningen udfra, hvad der mangler på holdet. Så helt klart, bare spring ud i det!