Mød U16-landsholdet: Jazmin Sarah Issa Schultz-Petersen, B93

0
2578
Jazmin Sarah Issa Schultz-Petersen. Foto. DBU

U16-landsholdet spiller i disse dage Open Nordic Tournament i Sverige. 20 spillere er med i danske trup. I denne serie kan du lære spillerne at kende. Her: Jazmin Sarah Issa Schultz-Petersen, B93

Navn: Jeg hedder Jazmin Sarah Issa Schultz-Petersen

Alder: Jeg er 15 år gammel

Nuværende og evt. tidligere klubber: Jeg spiller i B93 på U18 DM. Jeg har tidligere spillet i BK Skjold, HIK og FA København. Position på banen: Jeg spiller næsten altid kant, men i nogle tilfælde spiller jeg også angriber.

Hvornår begyndte du at spille fodbold – og hvorfor blev det fodbold?

Jeg begyndte at spille fodbold da jeg var 5 år i BK skjold med drenge. Det startede med at jeg spillede en masse fodbold i børnehaven med nogle af mine venner. De var begyndt til fodbold. En dag hvor min mor skulle hente mig fra børnehaven sagde en pædagog at jeg havde noget for fodbold og at jeg måske burde starte til det Og det hele startede der som 5 årig.

 Din største fodboldoplevelse indtil nu?

Min største fodboldoplevelse indtil er helt klart da jeg stod for første gang i landsholdstrøjen og sang nationalsangen i UEFA Development tournament i Polen. Det var helt vildt. Det er jo noget jeg altid har set i tv’et og nu er det blevet til virkelighed.

Hvad er dine styrker som spiller?

Jeg har et godt spark, og jeg er stærk i dueller både offensivt og defensivt.

 … og hvad er dine svagheder?

Jeg har det sidste halvandet år arbejdet rigtig meget på min hurtighed, det gør jeg stadig og har forbedret min hurtighed en del. Jeg skal blive bedre med venstrebenet

Hvad er dit fodbold-mål i 2019?… og hvad drømmer du om på længere sigt?

At komme på U17 landsholdet og fortsætte med at udvikle mig i klubben. Og på længere sigt at komme på A-landsholdet og spille i udlandet.

Hvem er dit idol som fodboldspiller?

Messi har altid været mit idol siden jeg var lille, men Pernille Haarder og Nadia Nadim er også kommet ind i billedet som mine idoler.

Er du fan af et fodboldhold – og hvilket?

FC Barcelona er helt klart mit ynglingshold. Har du et ritual i forbindelse med kampe – og hvilket? Jeg bruger aldrig det samme hårbånd to gange i streg.

Hvilke fodboldstøvler spiller du i?

Jeg spiller i Nike Phantom

Jazmin i aktion for B93 i den sjællandske pokalsemifinale mod BSF. Foto. Steen Trolle

NÅR DU IKKE SPILLER FODBOLD:

Hvilken skole/uddannelse og klassetrin går du på?

Jeg har lige afsluttet 9.klasse i folkeskolen. Og tager på Gefion gymnasie efter sommerferien

Når du virkelig skal slappe af, hvad laver du så?

Jeg ser Netflix eller fodbold, hvis der nogle kampe i tv’et.

Din yndlingsserie eller -program på tv lige nu?

Orange is the new Black, ellers er Paradise Hotel altid fedt at se.

Favoritferiested?

Madeira, som er en Ø til Portugal. Det er helt klart mit ynglingsferiested lige nu.

Livret?

Pizza