Mød U16-landsholdet: Klara Hornsleth, IF Lyseng

0
2396
Klara Hornsleth i kamp for Lyseng mod AaB.

U16-landsholdet spiller i disse dage Open Nordic Tournament i Sverige. 20 spillere er med i danske trup. I denne serie kan du lære spillerne at kende. Her: Klara Hornsleth, IF Lyseng

Navn: Klara Hornsleth

Alder: 15 år

Nuværende og evt. tidligere klubber: Altid IF Lyseng

Position på banen: midt/angriber

Hvornår begyndte du at spille fodbold – og hvorfor blev det fodbold?:

Jeg startede til fodbold, da jeg var 5 år. Jeg startede, da jeg altid var ude at se mine søskende spille, og så var det helt naturligt, at det også skulle være den sport, jeg skulle gå til.

Din største fodboldoplevelse indtil nu?

Jeg var i påsken i Dallas i Texas og spille fodbold. Det var rigtigt spændende, da man oplevede mange forskellige spilleteknikker, og så var det lærerigt at spille mod nogle med en anden spillestil. Vi vandt ikke det hele, men det var stadig en rigtig stor oplevelse.

Hvad er dine styrker som spiller?

Jeg er en meget teknisk spiller.

… og hvad er dine svagheder?

Jeg kan godt finde på, at blive lidt usynlig, hvis det ikke går godt for mig eller holdet.

Hvad er dit fodbold-mål i 2019?

At udvikle mig mest muligt og få en god efterårssæson.

… og hvad drømmer du om på længere sigt?

Jeg drømmer om, at komme på A-landsholdet, og få kontrakt.

Hvem er dit idol som fodboldspiller?

Da jeg var mindre var det Ronaldo, fordi jeg elskede at se ham drible. Men jeg har ikke længere sådan noget idol, men kan godt lide at se de forskellige hold spille.

Er du fan af et fodboldhold – og hvilket?

Jeg holder med AGF, fordi jeg holder med min by. Og jeg har altid været med mine søskende og forældre som mindre inde og se AGF, så jeg har mange gode minder derfra.

Har du et ritual i forbindelse med kampe – og hvilket?

Jeg har et håndtryk, jeg altid laver med en af mine holdkammerater inden kamp men ellers ikke noget.

Hvilke fodboldstøvler spiller du ?

Nike mercurial

NÅR DU IKKE SPILLER FODBOLD:

Hvilken skole/uddannelse og klassetrin går du på?

Jeg er lige blevet færdig på esaa linjen på Rundhøjskolen. Efter sommerferien skal jeg på Vejle idrætsefterskole i 10. klasse.

Når du virkelig skal slappe af, hvad laver du så?

Jeg ligger i min seng og ser youtube.

Favoritferiested?

Club la Santa Sport – Fordi man aldrig keder sig

Livret?

Spaghetti med kødsovs