Mød U16-landsholdet: Mille Bech, Brøndby IF

0
2989
Brøndbys Mille Bech er en af de 28 spillere, der er indkaldt til landsholdssamlingen. Foto: Brøndby IF

Tirsdag den 2. juli spiller U16-landsholdet sin første kamp ved Open Nordic Tournament i Sverige. 20 spillere er udtaget til det danske trup. I denne serie kan du lære spillerne at kende. I dag: Mille Bech, Brøndby IF

Navn: Mille Bech

Alder: 15 år

Nuværende og evt. tidligere klubber: Nuværende: Brøndby IF. Tidligere: Vanløse IF

Position på banen: Offensiv midtbane/central midtbane

Hvornår begyndte du at spille fodbold – og hvorfor blev det fodbold?

Jeg begyndte at spille fodbold da jeg var 6 år.

For mig blev det fodbold, da jeg er vokset op med fodbold, da min far altid har spillet og derigennem var jeg med ude og se ham spille. Der har også altid kørt fodbold i fjernsynet derhjemme.

Det er nok hovedårsagen til at jeg begyndte at få interesse for fodbolden.

Senere begyndte jeg så at spille fodbold med drengene i stort set hvert frikvarter, og så begyndte jeg egentlig bare at spille klubfodbold da jeg rundede de 6 år.

Din største fodboldoplevelse indtil videre?

Min største fodboldoplevelse indtil videre var, da jeg sammen med Brøndby vandt pokalfinalen i år 2016 & 2018 hvor jeg begge gange blev udnævnt til ”årets pokalfighter”.

Hvad er dine styrker som fodboldspiller?

Mine styrker som fodboldspiller er helt klart min teknik og mit blik for spillet.

Hvad er dit fodbold-mål i 2019?

Lige nu er mit fodbold-mål for 2019:

  • At komme ind og gøre en god figur ved Nordic Open Tournament
  • At blive fast mand i startelleveren på U18DM-holdet i Brøndby IF
  • At blive etableret på U16-landsholdet

…. Og hvad drømmer du om på længere sigt?

På længere sigt er min drøm med fodbolden helt klart at jeg kan komme til at leve af det.

Hvem er dit idol som fodboldspiller?

Mit idol, som fodboldspiller er uden tvivl Lionel Messi, da jeg synes, at han er en helt igennem fantastisk fodboldspiller, som også er meget inspirerende for mig.

Er du fan af et fodboldhold – og hvilket?

Jeg har altid været FCK-fan.

Hvilke fodboldstøvler spiller du i?

Jeg spiller altid i Nike Mercurial modellen.

I skal til Nordic Open Tournament – hvordan tror du I klarer jer?

Jeg synes, at vi har en rigtig stærk trup med, så jeg tror at hvis vi spiller op til vores bedste, så kan vi forhåbentligt nå langt i turneringen.

NÅR DU IKKE SPILLER FODBOLD:

Hvilken skole/uddanelse og klassetrin går du på?

Jeg går på Københavns skole- og idrætsakademi, hvor jeg morgentræner 3 gange ugentligt. Og her er jeg lige blevet færdig med 8. klasse, og skal i 9. klasse her efter sommerferien.

Når du virkelig skal slappe af hvad laver du så?

Hvis jeg virkelig skal slappe af, så smider jeg mig på sofaen og lytter til noget musik.

Din yndlingsserie eller -program på tv lige nu?

Det er meget sjældent, at jeg sætter mig ind i en serie- og for den sags skyld i et program, så lige pt. Er der nok ikke lige nogen yndlingsserie eller -program.

Favoritferiested?

Mit absolut favoritferiested er helt klart Thailand, hvor jeg har været 8 gange.

Livret?

Min livret er en god steak med ovnbagte kartofler og brun sovs.