FA 2000’s pigeafdeling fortsætter successen.

0
1772

I weekenden deltog FA 2000’s U16 piger i Kronborg Cup, og det endte med en flot 1. plads og dermed guldet i 2004 piger 8-mandsrækken.

Lørdagens kampe var præget af en del regn, og pigernes sidste kamp måtte afsluttes før tid grundet lyn og torden. Pigerne trodsede dog vejret, spillede god fodbold og vandt alle kampe. Pigerne overnattede på den nærliggende skole, hvor der efter skifte til tørt tøj, blev hygget med holdkammeraterne.

Søndag spillede pigerne sig ubesejret i finalen mod svenske IF Lödde. FA 2000 kom foran 1-0 et minut før endt spilletid, men en hurtig igangsætning af svenskerne endte i kaos foran målet og bolden trillede ind til 1-1. Så måtte straffe afgøre kampen. Her bevarede holdets dygtige målmand roen og reddede 2 straffespark, så pigerne vandt 3-1, og den store pokal kunne modtages på podiet til tonerne af Gulddans.
Tillykke piger!

God debut for FA 2000 U16 pigernes nye cheftræner.

Den 1. august startede Kenneth Vedel som ny cheftræner for U16 pigerne, og han nåede kun 1 træning inden Kronborg Cup blev indtaget. Pigernes sejr kunne ikke være en bedre debut for den nye træner.

Kenneth fik også lært spillerne lidt at kende inden den kommende turnering i U16 Mesterrækken 11 mands går i gang i denne uge.
Kenneth har tidligere været assistenttræner for U18 piger i Brøndby samt fysisk træner i 1. division kvinder i Sundby, så FA 2000 glæder sig meget over at have fået Kenneth ind i trænergruppen og glæder sig til samarbejdet.
Velkommen til Kenneth!