Mød U18 DM-profilerne: Emma Veletanlic, KoldingQ

0
2234
Emma Veletanlic fra KoldingQ.

Emma Veletanlic fra KoldingQ styrer både musik og dansegulv i KoldingQ’s omklædningsrum inden træning. Nu kan du lære hende bedre at kende

Af Sille Struck 

Jeg forbereder mig bedst til kamp, når jeg slapper af, og hører noget godt musik.

Hvis jeg kun kunne spise én ting resten af livet, så skulle det være pizza. Der findes ikke noget bedre, end at have været ude at træne og komme hjem til min mors hjemmelavet pizza – især hvis den er blevet bagt på grillen.

Hvis jeg ikke boede i Danmark, så ville jeg helt klart bo i Los Angeles. Storbyer er lige mig, og derudover er der fede muligheder angående pigefodbold. Vejret er nu heller ikke til at klage over!

I OMKLÆDNING ER JEG HELT KLAR DEN MED DE FEDESTE DANCEMOVES 

På mit hold er jeg den, som alle kan snakke og joke med. I omklædning er jeg helt klart den med de fedeste dancemoves, og når jeg ellers har Spotify Premium, bliver der fyret noget lækkert musik af fra min side.

Det første jeg gør om morgenen er at stå op og få spist en god omgang morgenmad, som typisk består af yoghurt eller havregrød, da jeg er en af de typer der elsker morgenmad. Hvis jeg ikke får spist morgenmad, vil man hurtigt se mit dårlige humør.

Hvor er jeg glad for de oplevelser og veninder jeg har fået igennem fodbold, og især glad for mine forældres støtte.

HVIS JEG IKKE FÅR SPIST MORGENMAD, VIL MAN HURTIGT SE MIT DÅRLIGE HUMØR 

Den app jeg bruger mest på min telefon er Instagram. Det er den første app jeg tjekker om morgenen, og den sidste inden jeg går i seng.

Mit bud på hvem der vinder U18 DM er nok Brøndby, da de pt. ser mest stærke ud, og har mange dygtige individualister.

Mit bud på hvem der bliver topscorer i U18 DM er min holdkammerat Sarah-Katrine Thygesen, da hun altid kommer til chancerne og har et fantastisk spark – med begge ben endda!

MIT BUD PÅ HVEM DER BLIVER TOPSCORER I U18-DM ER MIN HOLDKAMMERAT SARAH-KATRINE THYGESEN