SIF Q har igen rekord mange tilmeldte på SIF Q talentcenteret

0
2156
Talentcenter SIF Q

56 piger har takket ja tak til talentcentertræning i Silkeborg. Et tilbud, som SIF Q er rigtig stolte af, er blevet populært hos naboklubberne. Succesen fra sidste år har også betydet, at klubberne havde ønsket et tilbud om ekstra træning for nuværende U13 og U14 spillere. Af samme grund, har SIF Q startet en teknikskole for årgang 2006 og 2007.

Af Silkeborg IF Q

KLUBNYT

SIF Q Talentcenter
Spillere, fra Silkeborg og omegnsbyerne, er tilbudt gratis fællestræning af SIF Q, gennem det næste år, for årgang 2008. I tilbuddet ligger også, at der er en chance for at blive optaget til den kommende U13 pigeafdeling fra sommeren 2020.

”Som pigelicensklub har vi en forpligtelse til at hjælpe med at udvikle pigefodbolden rundt omkring Silkeborg. Og jeg er virkelige stolt af den opbakning, som de andre klubber har vist! Det betyder, at vi gør noget rigtigt i de andres øjne.”
                                                                                       Troels Jørgensen, Talentansvarlig på SIF Q Talentcenter.

Sidste gang var 50 piger mødt op til talenttræningen. Der var 6 afbud. Men dem som kom, havde alle en glæde og træningsiver omkring fodbolden. Efter en fællesstart, blev 7 af pigerne trukket ud til deres egen træning sammen med en målmandstræner. Her var der mulighed for at få nogle fif og tekniske øvelser, man som målmand, måske ikke får i egen klub. Målmændene får således specifik målmandstræning, hver gang.

Sidste års SIF Q Talentcenter og denne nuværende år må betegnes at være et stort tilløbsstykke. 60 piger var tilmeldt sidste år, mens 56 piger på nuværende tidspunkt deltager i SIF Q talenttræningen.  I år var 5 klubber nødt til at melde fra SIF Q Talentcenteret pga. manglende piger i denne årgang. Men, det har ikke afholdt 15 andre klubber for at deltage i træningen. Så interessen for at være en del af fællestræningen er stor.

Træningen foregår på SIF Qs egne baner på Søholt. Andre træninger kommer til at foregå på kunststofbanerne ved det nu nedlagte stadion, nær AQUA eller inde på Jysk Park, hvor superligaholdet spiller deres kampe.

Foruden gode træningsrammer, er træningen også målrettet pigerne. De skal, når de går hjem fra træning, have en oplevelse af at være lykkedes med noget nyt. Spillerne mødes med anerkendelse i deres træningsiver, selv om de ikke altid lykkedes i første forsøg. Men med 6-8 trænere omkring de 56 piger, så har alle pigerne mulighed for at blive set. Pigerne har mulighed for at udvikle nye færdigheder tilpasset deres niveau, som de kan tage med sig hjem til deres egen klub. Det handler om udvikling og gode oplevelser.

”Spillernes forudsætninger er forskellige. Men pigernes interesse er vigtig for os trænere. Som træner er det spændende at se, hvilken base, piger møder op med. Jeg er dybt imponeret over den gode bredde, som klubberne har sendt af sted. Jeg kan se, at der er sket en udvikling inden for pigefodbolden gennem de sidste par år. For få år siden mødte jeg eksempelvis ikke nogen 11årige piger, som kunne lave en ”Cross-over” under deres jonglering. Det, er der mange der kan nu! Pigernes boldomgang har udviklet sig meget – og det er spændende.”

                Jan Christian Hansen, U13 Cheftræner, SIF Q

I år løber der spillere rundt og træner med fra følgende klubber: Bryrup IF, Engesvang V, Gl. Rye IF, Gødvad GIF, HA 85, Hammel GF, Harlev IK, Horn Fårvang IF, Kjellerup IF, Lemming IF, Låsby, Ry fodbold, Sejs Svejbæk IF, Sorring TIF og ØBG.

SIF Q Teknikskole
Sidste års fællestræning var så stor en succes, at de involverede klubber ønskede en fortsættelse af projektet for årgang 2006 og 2007. Af samme grund blev SIF Q Teknikskole dannet. De piger, som ikke opnåede optagelse på SIF Qs nuværende U13 trup, har således fået et ekstra tilbud om ekstra træning igen.

I tilbuddet ligger også, at de skal træne futsal for at styrke deres tekniske færdigheder yderligere. Det vil ske i vinterhalvåret. Pigerne fortsætter således med ekstra træning under SIFQ, men fastholder deres tilhørsforhold i deres egen klub. Ansvarlig for SIF Q Teknikskolen er Brian Rusmann Kristensen.

Skulle der være nogle, som kunne være interesseret i at se, hvad der laves til træning eller høre yderligere om tankerne ved fællestræningen i Silkeborg, så kan man kontakte den ansvarlige for SIF Q talentcenter, Troels Jørgensen på mail: sifq.talent@gmail.com eller mobil: 53572113  Ønsker man at høre om SIF Q Teknikskolen, kan man ligeledes skrive til Troels for yderligere oplysninger.