Ti skæve til Emma Færge: Holdets humørbombe, der altid tager højre støvle på først inden en kamp

0
2790
Emma Færge. Foto: Arkivfoto.

Det er nogle unge spillere, der går ind på banen med KoldingQ’s nye logo og iført holdets nye spilledragt. 18-årige Emma Færge er også med til at trække gennemsnitsalderen ned, men alligevel har hun en masse erfaring at byde ind med. Fodbold For Piger har stillet hende ti lidt skæve, men også fodboldrelaterede spørgsmål. Her fortæller hun blandt andet, at hun altid spreder sit gode humør, og at hun inden en kamp tager sin højre støvle på først.

Af Camilla Bergholm

1. Hvilket nummer ville du sætte på som det første, hvis du fik ansvaret for musikken i omklædningsrummet?

Tænker det ville være et nummer som ’’CAN’T STOP THE FEELING’’ af Justin Timberlake.

2. Hvad vil du helst blive bedre til fodboldmæssigt?

Jeg vil gerne blive bedre i mine hovedstødsdueller. 

3. Har du nogen rutiner, du udfører inden en kamp?

Jeg har nogle bestemte spiserutiner, og derudover tager jeg højre støvle på først.

4. Hvis du ikke spillede fodbold, hvilken sportsgren havde du så kastet dig over?

Det ville helt klart være håndbold. Både fodbold og håndbold har altid være sportsgrene, jeg gik meget op i, da jeg var mindre, indtil jeg valgte håndbolden fra for at fokusere på fodbolden.

5. Hvilken fodboldspiller ville du allerhelst spille sammen med?

Wendie Renard – Hun er selvsikker i alt, hun gør og skarp i begge ender. 

KoldingQ i aktion. Foto: KoldingQ’s facebookside

6. Hvordan vil dine venner beskrive dig?

Som en omsorgsfuld person, der spreder godt humør, da jeg altid er med på noget sjov.

7. Hvilken rolle har du på dit hold?

Jeg er holdets humørbombe, som altid er klar med spydige kommentarer.

8. Hvilke tre ting ville du tage med på en øde ø?

En fodbold, mad og min mor, så jeg har hende til at lave maden.

9. Når du ikke er på træningsbanen, hvor kan man så finde dig?

Motorvejen… der bliver brugt mange timer. Ellers derhjemme hos min forældre og tvillingebror, da jeg er et stort familiemenneske, eller så hygger jeg med nogle venner.

10. Hvad er dit bedste fodboldminde?

Det må være at være en del af truppen til U19-EM sidste sommer.