B93 snupper overraskende point fra Brøndby i spændende opgør

0
1449

Lørdagens første kamp endte overraskende 3-3 mellem Brøndby og ligaens bundhold B93, der sikrede sig sit første point i næsten en måned.

Af Charlotte Stentebjerg

Hvis man blot havde taget et hurtigt kig på U18 DM’s stilling, var der ikke udsigt til, at lørdagens første kamp skulle blive tæt. Brøndby lå som ligaens nr. 3, og B93 placeret som ligaens bundhold med blot ét point efter ni kampe. Det lignede en nem kamp for Brøndby, men opgøret sluttede 3-3 efter 90 spændende minutter.

Kampen blev fløjtet i gang tidlig lørdag formiddag, og allerede efter et kvarters spilletid, fik Jazmin Schultz-Petersen bragt gæsterne foran til 0-1. Chokstart for Brøndby, der spillede på hjemmebane. De fik dog hurtigt svaret igen, da Frederikke Holmberg udlignede blot ét minut senere. I 29. minut, kunne Viktoria Wik bringe hjemmeholdet foran. Derfor stod det ikke overraskende 2-1 til Brøndby i halvlegen.

B93 fik dog udlignet til 2-2, da Frederikke Toldborg fik bolden i nettet i 65. minut. Det resultat stod dog ikke længe på måltavlen, da Signe Markvardsen bragte pigerne fra vestegnen foran til 3-2. Og det lignede slutresultatet i lang tid, indtil Martha Langskov Nielsen udlignede i kampens sidste minut til 3-3, der blev opgørets endelige resultat. Dermed endte B93 altså overraskende med at snuppe to point fra Brøndby i kampens sidste minut.

Den sene scoring betyder, at B93 rykker op som nr. 12, mens Brøndby rykker op på ligaens andenplads.

I de øvrige lørdagsopgør tabte FC Nordsjælland 4-0 på Farum Park, da de tog imod Viborg Q. Silkeborg IF Q tabte ligeledes på hjemmebane, da de måtte se sig slået 6-1 af de fynske piger fra Odense Q.