MIT 2020: Kathrine Larsen drømmer om at få debut på A-landsholdet

0
2209
Tidligere Farum BK/FCN-keeper, Kathrine Østergaard Larsen, som nu er skiftet til svensk fodbold. Foto: Steen Trolle.

Kathrine Østergaard Larsen har i 2020 skiftet Farum BK/FCN ud med den svenske klub, Djurgården. Hun står derfor over for et spændende år med nye holdkammerater og en helt ny by. Alligevel er målene sat. Hun vil nemlig gerne blive en del af A-landsholdet, og så vil hun bidrage med en masse defensivt til sit nye hold.

Hvad er dine største mål som fodboldspiller i 2020?

Mine største mål i 2020 er at få debut på A-landsholdet og få en masse spilletid i den svenske liga på mit nye hold.

Hvad bliver dine vigtigste opgaver/udfordringer som fodboldspiller i 2020?

Min vigtigste opgave bliver at bidrage med en masse defensivt på holdet og så selvfølgelig at forsøge at holde nullet i kampe.

Hvad vil du gerne blive bedre til fodboldmæssigt i 2020?

Alt jeg kan. Jeg har svært ved at nævne én ting, da jeg gerne vil forbedre mig på så mange facetter i mit spil som muligt.

Hvad glæder du dig ellers til i 2020?

Jeg glæder mig til at flytte til Stockholm, til at møde alle mine nye holdkammerater og til at spille i en traditionsrig klub som Djurgården.

Fodbold For Piger bringer i den kommende tid temaet “MIT 2020”, hvor Kathrine Larsen og andre danskere, der spiller i udlandet, fortæller om, hvad de forventer af det kommende år.

Læs mere om Kathrine Larsen i en artikel, vi tidligere har lavet om hende lige her.