Sundby BK vil genvinde 1. division

0
1398
Foto: Kjeld Bo Rasmussen

Sundby Boldklub er godt i gang med at forberede sig til sæsonens opstart, hvor de netop har spillet deres første træningskamp. FODBOLD FOR PIGER har taget en snak med cheftræner Lasse Lund Larsen om den kommende sæson i 1. division.  

Af Sophie Dyrekær Gudsøe.

Selvom det længe lignede en oprykning til Kvalifikationsligaen for Sundby Boldklub, måtte københavnerklubben se sig slået af HB Køge Pigefodbold i efterårets indledende runde af 1. division. Holdet endte i stedet på en fjerdeplads i pulje 1.

I den sidste weekend af marts begynder anden halvdel af 1. division, og Sundbys ambitioner er klare:

”Ambitionerne for foråret er at genvinde 1 division, nu hvor vi desværre ikke lykkes med oprykningen til kvalrækken,” fortæller cheftræner Lasse Lund Larsen til FODBOLD FOR PIGER.

Hvordan ser det ud med truppen?

”Vi har fået tilgang til gode spillere, som kan spille sig i en start 11’er, og så er der kommet tre tidligere stamspillere retur fra skader og barsel. Vi har samtidig måtte sige farvel til en enkelt og en anden er gravid. Lige nu er vi 26 spillere i truppen, hvilket er den bedste truppe, som vi har haft at arbejde med.”

I spillede jeres første træningskamp tirsdag den 18. februar mod FC Nordsjælland, hvordan gik det?

”Kampen mod FCN var vores første træningskamp, hvor vi tabte 6-0. Vi sparrede et par spillere, og samtidig var der nogle, der ikke kom i kamp på grund af småskader. Vi havde aftalt med FC Nordsjælland at spille mod deres nr. 14-28, i stedet mødte de op med deres start 11’er. De skiftede dog et helt hold ud i pausen. Hvis jeg havde vidst det, havde vi ikke trænet tungt dagen før! På den lyse side, stod det kun 2-0 ved pausen, hvilket skyldes to store fejl fra vores side, men spille- og konditionsmæssigt kunne vi godt være med”.

Hvad er årsagen til, at I først begynder at spille træningskampe nu?

”Det er meget bevidst for at undgå overbelastningsskader. Desuden vil jeg gerne have, at spillerne er nået at komme i en nogenlunde god fysisk form, inden de bliver belastet af træningskampe. Vi har tilmed lavet en aftale med Performancelab for at optimere. De har lavet en screening af alle spillerne og udstedt et individuelt træningsprogram. Det håber jeg på sigt kan minimere skader”.

Thomas Nielsen (træner) og dig har lige forlænget jeres kontrakter?

”Ja, det har vi. Vores kontrakter løber nu til slut december 2021. Desuden står den på A-træner uddannelse for mit vedkommende i år”.

For Sundby Boldklub venter der yderligere træningskampe mod FC Damsø, B93, HB Køge og Brøndby. Inden sæsonen starter den 28. marts, hvor holdet skal prøve kræfter af mod Næsby på hjemmebane.