Ringsted pigefodbold´s senior hold afholder åben træning Mandag d. 17/8 kl. 18.30-20.00
Kan du se dig selv på et hold hvor fodbold er mere end “bare træning og kampe”? Hos kvindesenior der gør vi meget ud af at kombinere det sportslige med det sociale, hvilket gør at vi har en trup med masser af højt humør, hvor der er plads til at være både menneske og fodboldspiller. Det afspejlede sig på banen i sidste sæson, hvor holdet sluttede som nummer 2, kun ét point fra oprykning og blandt andet var rækkens mest scorende hold.
Vi har stor fokus på udviklingen af både den enkelte spiller og af holdet som helhed, vi har plads til den ærlige mening og plads til at grine. Vi går altid efter sejren, vi træner for at blive bedre og vi spiller fodbold fordi vi elsker det.
Vi er mere end “bare” et fodboldhold og vi har flere projekter kørende og endnu flere på tegnebrættet, blandt andet :
- Holdet samler over sæsonen ind til Make-A-Wish Ønskefonden, da vi gerne vil være med til at gøre en forskel.
- Mulighed for rejser til udlandet hvor du sammen med træneren og 1-2 andre spillere fra holdet kan komme til klubber i Fx. Island, USA, Finland og Canada, hvor du får muligheden for at træne med og opleve andre kulturer.
- Sociale ture til blandt andet Zoologisk have, Airtrix etc.
- Fællesspisning hver måned.
Hvis du kunne tænke dig at komme til prøvetræning, så er du velkommen til at kontakte træner Kennet Petersen på telefon 21484049.