U13 liga holdet i BSF får ny træner

0
304

U13 Liga holdet i BSF får i den kommende sæson en ny mand ved roret. Klubben har lavet en aftale med Kristian Stavad, som tiltræder 1. december 2020.

Kristian kommer til BSF fra Aab, hvor han har været assistenttræner på klubbens U18 DM hold gennem de seneste sæsoner, hvilket betyder at BSF får endnu en træner ind, som har været med på det højeste niveau på pigesiden og ved hvad der kræves for at være med på det plan og vi var slet ikke i tvivl da muligheden opstod for at få Kristian tilknyttet klubben, Kristian er indehaver DBU B-licens.

Jakob Waag Villadsen fra bestyrelsen udtaler om træner skiftet:

”Der skal ikke være nogen tvivl om at klubben og jeg personligt er kede af at sige farvel til Brian som træner på U13. Brian har leveret et godt arbejde omkring 08 pigerne og har været med til at løfte afdelingen, hvilket vi gerne vil takke ham for og ønske ham alt held og lykke. Når det så er sagt så står 08erne over for et stort spring fra 8. mands til 11.mandsfodbold og her er vi sikre på at Kristian er den helt rettet. Kristian har erfaring fra øverste hylde rent ungdomsmæssigt og ved hvad der skal til for at piger kan begå sig der. BSF 08 piger er en rigtig dygtig årgang, som allerede har været igennem en flot udvikling, hvorfor det har været vigtigt at finde en langsigtet løsning, med en træner som bogstaveligt talt havde kompetencerne både på det korte og lange bane. Det er lykkedes os og vi glade og stolte af at kunne byde Kristian velkommen til BSF.

Derudover, har det været vigtigt for os at fastholde en B-licens træner på U13 holdet i forhold til udviklingen af BSF talentudviklingsmiljø, således at trænerteamet sammen med den øvrige stab i den sportslige sektor, kan arbejde langsigtet med udviklingen af U13 pigerne. ”

Kristian, selv udtaler følgende forbindelse med jobbet:

”Jeg glæder mig til at komme i gang med at træne pigerne, det virker som nogle gode piger og jeg har også fået et godt indtryk af klubben som virker til at have et stærkt setup.”

Der skal samtidig også lyde en stor tak assistenttræner Carsten Lundbjerg som har været med omkring holdet det seneste ½ år og ligeledes har bridraget til holdets udvikling.

Er man interesseret i at høre mere om BSF U13 eller komme og prøve kræfter med ungdomsfodbold på højt niveau, kan sports- og talentansvarlig Gert Sørensen kontaktes på ges@fdc.dk

U13 Liga 1 holdet træner mandage 18:00-19:30, tirsdage og torsdage 16:30-18:00 alle 3 dage i Topdanmark Hallen og holdet er klar til at tage i mod nye holdkammerater.