Forskning skal styrke skadesforebyggelse og præstationsfremme i kvindefodbold

0
1349
Arkivfoto: Steen Trolle

Nationalt forskningsprojekt skal kortlægge og kvalificere skadesforebyggelse og præstationsfremme i dansk pige/kvinde elitefodbold. Projektet har fået mere end 800.000 kr. i støtte til forskningen

Et nyt forskningsprojekt sætter fokus på udbredelsen og implementering af skadesforebyggende træning i dansk fodbold. Det skriver Kvindeliga.dk

Projektet er et samarbejde mellem DBU, Dansk Selskab for Sportsfysioterapi, og en forskergruppe bestående af Forsker Elisabeth Bandak, Parker Instituttet, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital og Københavns Universitet, Professor Mette K. Zebis, Københavns Professionshøjskole, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital og Københavns Universitet, samt Professor Kristian Thorborg, Amager-Hvidovre Hospital, IOC Forskningscenter, København og Københavns Universitet.

Projektets titel er ’Prevent, Perform, and Improve’. Det bygger videre på flere forskellige initiativer, der allerede er sat i gang, blandt andet forskningsprojektet ’Performance Boost’, som Professor Mette K. Zebis står for i samarbejde med bl.a. DBU.

“’Prevent, Perform, and Improve’ projektets formål er at bringe fokus på hvordan skadesforebyggelse og fysisk træning bør indgå som et vigtigt redskab i forhold til yderligere optimering af træningskvalitet, talentpleje og præstation i dansk pige/kvinde elitefodbold,” skriver Kvindeliga.

Projketet støttes med mere end 800.000 kroner fra Dansk Selskab for Sportsfysioterapi, Danske fysioterapeuter samt Kulturministeriets Forskningsmidler.

Læs mere på kvindeliga.dk her