Fortuna åbner slutspillet med sejr over FC Nordsjælland

0
1014
Foto: Jess M. Madsen

Gjensidige Kvindeligas nummer to kan stadig øjne topholdet HB Køge, efter sikker hjemmesejr på 2-0 over FC Nordsjælland

Fortuna Hjørring fik lørdag en perfekt start på slutspillet i Gjensidige Kvindeliga, da FC Nordsjælland blev slået 2-0 hjemme på Nord Energi Arena.

Dermed er Fortuna nu på 36 point på andenpladsen og lægger yderligere afstand til Brøndby, der efter 3-2-nederlaget fredag aften til HB Køge stadig har 25 point på 3. pladsen.

Gjensidige Kvindeliga føres solidt af de forsvarende mestre fra HB Køge, der nu har 41 point.

Åbnede scoring i 2. halvleg

Fortuna Hjørring dominerede lørdagens kamp på Nord Energi Arena, men der stod 0-0 efter de første 45 minutter.

Fire minutter inde i 2. halvleg fik Olivia Holdt Møller dog hul på scoringer, da hun sendte et langskud sikkert ind bag FCN-keeperen, og fem minutter senere blev det 2-0, da Camilla Kur fulgte op på en aflevering fra anfører Florentina Olar. Kur driblede uden om FCNs bagerste forsvar og sendte bolden sikkert i mål.

Efter scoringerne havde Fortuna flere muligheder, men langsomt fik FC Nordsjælland et overtag, som dog ikke blev udnyttet.

Foto: Jess M. Madsen

Tilfreds cheftræner

Bagefter var Fortuna Hjørrings cheftræner Brian Sørensen godt tilfreds, selv om Fortuna havde haft chancer til mere:

”Vi kunne godt have fortsat med større aggressivitet, hvilket også kunne medføre en risiko for scoring fra Nordsjælland. Nu bevarede vi koncentrationen og føringen. Tre points i en kamp mod en god modstander har stor betydning,” sagde han.

I slutspillets tredje og sidste kamp spillede Kolding IF og FC Thy – ThistedQ uafgjort 1 – 1.

Stillingen i slutspillet ser dermed sådan ud:

Illustration: dbu.dk