Ny journalist på FODBOLD FOR PIGER

0
1310
Oliver Lundgaard skal bl.a. dække U18 DM-ligaen.

Oliver Lundgaard skal dække U18 DM og meget andet på FODBOLD FOR PIGER i de kommende måneder

Oliver Lundgaard er ny journalist på FODBOLD FOR PIGER, men han er alt andet end ny, når det gælder pige-kvindefodbold i Danmark.

Oliver, der er 22 år, har arbejdet som træner siden han var 13 år. Han har blandt andet været cheftræner for U15-pigerne i KoldingQ og assistenttræner for U16 samt U18DM samme sted. I dag er han pigekoordinator i AGF, han er fodboldlærer på BGI akademiet og han arrangerer fodboldcamps via sit firma Fodbold- og Event.

Oliver kommer selvfølgelig ikke til at skrive om de aktiviteter, han selv er involveret i. Men han skal skrive om så meget andet, herunder de danske ungdomslandshold, hvilket han allerede har gjort flere gange i denne uge, hvor han bl.a. har skrevet om U17-landsholdets kvlifikation til EM.

Oliver glæder sig til de nye opgaver:

“Jeg vil rigtig gerne bidrage til, at der kommer endnu mere fokus på pige/kvindefodbolden i Danmark, så jeg glæder mig til at skulle sende de nyeste historier ud til de mange følgere, der hver dag kigger med på FODBOLD FOR PIGER. Jeg glæder mig meget til at kunne dække U18DM intenst og til at skabe fede artikler til de mange følgere,” siger han.

Oliver afløser Marie Bebe, der har dækket både Gjensidige Kvindeliga, U18 DM og meget andet det sidste års tid. Marie stopper, fordi hun har fået et andet studierelevant job.