U16-landsholdet: Målfest i dansk sejr mod Wales

0
1764
Foto: Ungdomslandsholdene - kvinders facebookside

På sidstedagen ved U16 UEFA Development Tournament mødte Danmark værterne fra Wales fredag formiddag på Bala Town Football Club Stadium. Danmark sejrede med cifrene 2-6 over Wales efter en pausestilling på 0-4

Af Oliver Lundgaard

I tirsdags hentede Danmark en sikker sejr mod vores nordiske naboer fra Finland på 3-1 og fredag formiddag gjaldt det sidste kamp ved U16 UEFA Development Tournament. Modstanderne var værterne fra Wales som lagde græs til kampen.

Danmark startede bedst ud med klar dominans på bolden og standardsituationer de første 15 minutter af kampen. Det udløste også et mål til danskerne efter 17 minutters spil, hvor Danmarks Sofia Noesgaard kunne sparke bolden over stregen til 0-1. Bolden var derefter på dansk fødderne de næste 10 minutter af kampen, hvor Maya Dybro i det 30 minut disker op med en redning i det danske mål og kort efter var bolden på dansk fødder igen. Det udnyttede Sofia Noesgaard igen ved at sætte bolden i mål til stillingen 0-2 efter 34 minutters spil. Blot et enkelt minut senere var Signe Antvorskov på pletten og udbyggede føringen til 0-3.

Kort før pausen kunne Mathilde Kaihøj efter en god dribletur gøre det til 0-4, som også var pausestillingen efter 45 minutters spil på Bala Town Football Club Stadium.

Foto: Ungdomslandsholdene – kvinders facebookside

Udskiftninger og nyt energi til anden halvleg 

Ved anden halvlegs start skiftede danskerne 3 gange. Anisa Saini skulle kun bruge 3 minutter på banen før hun kunne score sit andet mål ved U16 udviklings turneringen i Wales efter 48 minutters spil til 0-5. Kort efter var det værterne fra Wales der var på pletten og reducerede til 1-5. 15 minutters spil senere er det igen Wales der sparker bolden i mål efter en god skud mulighed som giver stillingen 2-5.

Det skræmmer ikke danskerne som 5 minutter før tid får bolden over stregen endnu en gang. Efter et hjørnespark står Mie Lerche det helt rigtige sted i feltet og sparker sikkert en dansk føring på 2-6 i mål. Kort efter har Mie Lerche igen en stor chance men det hele forbliver ved stillingen 2-6 frem til slut. Slutresultatet blev 2-6 til det danske U16 pigelandshold.

U16-landsholdet kan dermed rejse fra Wales med 2 sejre over Finland og Wales.

Startopstillingen mod Wales var således

Foto: Ungdomslandsholdene – kvinders facebookside