DBU Jylland inviterer til studietur under EM i London

0
1249
Signe Bruun og Pernille Harder i aktion for det danske landshold. Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

25 deltagere kan komme med på studietur til kvindernes EM, hvor de udover at Danmarks åbningskamp mod Tyskland kan komme tæt på holdets træning og få indblik i trænerteamets taktiske overvejelser

Der venter en ekstraordinær oplevelse for de 25 deltagere, som kommer med på den studietur, som DBU Jylland har arrangeret under kvindernes EM i London til juli.

Ud over at få billet til Danmarks første kamp mod Tyskland den 8. juli, så får deltagerne også ekstraordinær adgang til at overvære landsholdets træninger og til at møde trænerteamet og her høre om deres taktiske overvejelser om EM-kampene.

Arrangørerne arbejder desuden på et klubbesøg i en af de store London-klubber og på at få et oplæg fra et dansk medie, der fortæller om sin dækning af slutrunden.

“DBU Jylland giver dig nu en unik mulighed for at komme med til kvindernes EM 2022 i London. En slutrunde der i dén grad vil markere den rivende udvikling, kvindefodbolden er i,” lyder det fra DBU Jylland.

Studieturen er fra fredag den 8. juli til søndag den 10. juli 2022. Prisen er 3.800 kroner.

Læs mere om turen her