Rusland udelukkes fra VM-kvalifikationen – nu er Danmark klar til VM

0
1205
Signe Bruun og Pernille Harder i aktion for det danske landshold. Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) udelukker russiske hold og Rusland fra europæiske turneringer. Det sender Danmark til VM

Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) har mandag besluttet at udelukke russiske hold og det russiske landshold fra internationale turneringer på grund af Ruslands krig mod Ukraine.

Dermed er Rusland færdig i VM-kvalifikationen, hvor de skulle have mødt Danmark i den sidste kvalifikationskamp den 6. september. Beslutningen betyder, at Danmark nu er kvalificeret til VM. Der er nemlig ingen af de andre hold i gruppen – Bosnien Hercegovina, Montenegro, Malta og Aserbajdsjan – der kan hente Danmark.

“Rusland spillede ikke deres to kampe i april i Gruppe E på grund af deres suspension. Rusland kommer ikke til at deltage i nogen af ​​de efterfølgende kampe i denne turnering, og alle deres resultater indtil nu betragtes som ugyldige. Gruppe E vil derfor fortsætte som en gruppe på fem hold,” skriver UEFA i pressemeddelelsen, i følge TV2.

Udelukkelsen af Rusland får også konsekvenser for sommerens EM. Her overtager Portugal pladsen fra Rusland. Desuden er Ruslands bud på at blive vært for EM i 2028 eller 2032 blevet annulleret.

Rusland har formelt set mulighed for at appellere UEFA’s beslutning.